Selvhjælpsgruppe, undervisningsforløb og individuelle samtale/rådgivningsforløb

Ansøger
SIND Rådgivning
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til pårørende
For mange pårørende til mennesker med skizofreni kan hverdagen være præget af afmagt, usikkerhed og følelsesmæssigt pres.
Det nye projekt skal derfor hjælpe de pårørende med at mindske psykisk belastning og styrke deres mulighed for at være en stabil støtte for deres nærtstående.
Projektet gennemføres i samarbejde med OPUS i Skejby og løber fra 15. maj til 30. november 2025 og kan rumme op til 60 deltagere
Viden, fællesskab og personlig støtte
Indsatsen består af tre forskellige tilbud: en månedlig selvhjælpsgruppe faciliteret af en terapeut og en frivillig, et undervisningsforløb over otte sessioner med fokus på sygdomsforståelse, recovery og egenomsorg, samt individuelle samtale- og rådgivningsforløb hos psykologer fra SIND Rådgivning.
Selvhjælpsgrupperne skaber rum for erfaringsudveksling og fællesskab, mens undervisningsforløbet giver indsigt i sygdom og recovery-processer. De individuelle samtaler sikrer samtidig mulighed for at dykke ned i personlige problemstillinger i fortrolige rammer.
Målet er at skabe et helhedsorienteret forløb, der både favner det praktiske, det følelsesmæssige og det relationelle aspekt af dét at være tæt på én med skizofreni.