REST - ressourceopbyggende støtteforløb til stresstruede ansatte med distancearbejde

Kalmia - Center mod stress i Gentofte modtager 205.520 kr. til at gennemføre gratis virtuelle REST-forløb i grupper for i alt 18 deltagere fra 12 forskellige små og mellemstore virksomheder.

Kalmia modtager støtte fra Velliv Foreningen.jpg

Ansøger

Kalmia - Center mod stress

Bevilling

DKK 205.520

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2021

Forløbet betegnes REST (Ressourceopbyggende Støtteforløb til Stresstruede ansatte med distancearbejde) og er rettet mod stresstruede ansatte og mellemledere.

Øget mængde distancearbejde, øget stress

Den øgede andel af ansatte med påtvunget distancearbejde under coronaepidemien har betydet stigende andel af hjemsendte medarbejdere, der oplever mistrivsel og begyndende stresssymptomer. Sommetider er lederen/mellemlederen også selv ramt af belastningen og har derfor svært ved at støtte sine medarbejdere.

Derfor vil seniorforsker Bo Netterstrøm v. Kalmia - Center mod stress lave et forløb med støtte fra Velliv Foreningen, der er er rettet mod stresstruede ansatte og mellemledere. 

Projektet har til formål at støtte stresstruede ansatte og mellemledere, der har behov for ekstern sparring og rådgivning som følge af distancearbejde forårsaget af restriktioner under coronaepidemien. 

Videreudvikling af en eksisterende stressreduktions metode

Forløbet betegnes REST (ressourceopbyggende støtteforløb til stresstruede ansatte med distancearbejde) og er rettet mod stresstruede ansatte og mellemledere.

Et REST-forløb løber over syv uger med sessioner af 2,5 time x 2 pr. uge, og 18 personer vil deltage i projektet. REST tager udgangspunkt i den konkrete problematik for den ansatte, men erfaringerne og værktøjerne vil efterfølgende kunne deles i organisationen.

REST baserer sig på en videreudvikling af en eksisterende stressreduktions metode som forventes at virke lige så effektivt via TEAMS og med mulighed for at nå flere arbejdspladser og med færre omkostninger for både individ og arbejdsplads. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 205.520 kr.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

REST har vist sig at være et værdifuldt værktøj til online stressreducerende forløb hos ikke sygemeldte medarbejdere og ledere i små og mellemstore virksomheder. Projektet primære formål var at undgå sygemeldinger, hvilket er lykkedes, og deltagernes symptomer på stress ligger ved forløbets afslutning på niveau med baggrundsbefolkningen. Deltagerne har været meget tilfredse med forløbet og de redskaber, de fik introduceret under forløbet. Afholdelse af forløbene virtuelt har givet flere fordele som mulighed for geografisk spredning, tidsmæssigt mere overskueligt og mulighed for at sidde hjemme men har også nogle begrænsninger specielt på det terapeutiske plan. Det er muligt at læse mere om projektet på Kalmias hjemmeside https://www.kalmia.dk/rest/