Reetablering af trivsel, psykologisk tryghed og godt arbejdsmiljø i Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund modtager en bevilling på 250.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke trivsel, samarbejde og tillid på tværs af organisationen.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Dansk Journalistforbund

CVR-nr: 59783718

Bevilling

DKK 250.000

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2026

Ny ledelse og nye rammer som løftestang for kulturforandring

Dansk Journalistforbund har i 2025 gennemført en APV, der pegede på alvorlige arbejdsmiljøproblemer, herunder oplevelser med mistillid, krænkelser og mistrivsel. 

Resultaterne tydeliggjorde derfor et behov for en systematisk indsats for at afdække forholdene nærmere og samtidig skabe forandring og læring.

Med ansættelsen af en ny direktør og en planlagt flytning til nye fysiske rammer ser Dansk Journalistforbund en oplagt mulighed for at igangsætte et målrettet projekt med fokus på kulturforandring.

Fokus på samarbejde og arbejdskultur

Kulturprojektet vil bestå af workshops med både ledere og medarbejderteams samt fælles sessioner, hvor samarbejde og arbejdskultur sættes i fokus.

Derudover indgår ledersparring og SCAN-målinger som redskaber til at afdække og udvikle organisationens interne dynamikker.

Målet er at skabe en tryg og tillidsbaseret organisation, hvor både leder- og medarbejderskab styrkes, og hvor en stærk, sammenhængende kultur understøttes på tværs af hele organisationen.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps