Pinjeparkens Aktivitetsklub
Ansøger
Pinjeparkens Aktivitetsklub
Bevilling
DKK 18.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til socialt samvær
En stor del af beboerne i boligområdet Pinjeparken i Kolding, særligt seniorer og mennesker uden for arbejdsmarkedet, føler sig ensomme isolerede som følge af helbredsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer.
Pinjeparkens Aktivitetsklub planlægger derfor at hjælpe den udsatte beboergruppe med støtte fra bevillingen fra Velliv Foreningen.
Projektet skal skabe en ramme, hvor beboerne kan mødes i en tryg og uformel atmosfære, opbygge nye relationer og deltage i sociale aktiviteter.
Fællesskab gennem bæredygtige måltider
En gang ugentligt vil aktivitetsklubben stå for en fællesspisning for beboerne. Madspildsorganisationen FødevareBanken skal levere råvarerne, og måltiderne vil koste 20 kr. pr. person.
Formålet med projektet er at samle beboerne til mad og fællesskab, så der kan skabes et trygt og socialt miljø i boligområdet. Ud over måltiderne vil Pinjeparkens Aktivitetsklub arrangere sociale aktiviteter som spil og snak, hvilket skal bidrage til at mindske følelsen af isolation blandt beboerne.
Måltiderne vil være en fast begivenhed, der strækker sig over et år, fra oktober 2023 til oktober 2024, og 60 personer forventes at få glæde af initiativet.