Pilot: Overskud i samarbejdet: Føl dig sikker og glad på arbejde

GOBOAT ApS modtager en bevilling på 246.080 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke trivsel og tryghed blandt virksomhedens mange unge sæsonansatte.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

GOBOAT ApS

CVR-nr: 35662405

Bevilling

DKK 246.080

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2026

Et trivselsprojekt for unge sæsonansatte

Hver sæson ansætter GoBoat omkring 80 unge, ofte i deres første job, hvor de skal samarbejde tæt med kontorets 15 fastansatte medarbejdere. 

Projektet skal således skabe et bedre arbejdsmiljø gennem systematiske trivselsmålinger og konkrete redskaber til samarbejde. Særligt er der fokus på at ruste medarbejderne til at håndtere konflikter, deeskalere svære situationer og navigere sikkert i en travl hverdag på vandet.

Målet er ikke kun øget trivsel blandt medarbejderne, men også at sikre bedre kundeoplevelser. Når samarbejdet fungerer, og medarbejderne føler sig trygge, smitter det direkte af på gæsternes oplevelse i havnen.

Ekstern rådgivning skal forankre indsatsen

Projektet inddrager en ekstern konsulent, der skal bidrage med både udvikling, test og evaluering af indsatsen. Konsulenten skal samtidig hjælpe med at sikre, at de nye tiltag bliver en integreret del af hverdagen også efter projektets afslutning.

Indsatsen omfatter blandt andet kurser i konflikthåndtering og samarbejde, som skal give medarbejderne konkrete værktøjer. Derudover arbejdes der målrettet på at styrke relationerne mellem sæsonansatte og kontorpersonale, så der opstår et stærkere fællesskab på tværs af organisationen.

Projektet er tænkt som et pilotprojekt, der på sigt skal danne grundlag for varige procedurer og arbejdsgange. Ambitionen er, at erfaringerne kan bruges mange år frem og bidrage til både øget trivsel blandt medarbejderne og en tryggere havn for alle.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps