Fra begrænsning til fest og følelsesmæssigt overskud

Panayotis er en virksomhed, der sælger brude- og konfirmationskjoler. De modtager 49.640 kr. til at fremme trivslen på arbejdspladsen.

11512 - Panayotis - Velliv 01.jpg

Ansøger

Panayotis

Bevilling

DKK 49.640

Projektperiode

2022 - 2023

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2022

Fokus på kerneopgaver

Efter to nedlukninger, i forbindelse med Corona, ønsker Panayotis at få fokus på kvaliteten i arbejdet og kerneopgaverne.

De modtager derfor en bevilling fra Velliv Foreningen til bl.a. at gennemføre temamøder og workshops med eksterne konsulenter, med fokus på stress, travlhed og arbejdsfællesskab.

Målet med indsatsen er at give medarbejderne nogle konkrete redskaber de kan bruge i deres daglige arbejde, og derudover at styrke fællesskabet på arbejdspladsen.

En langtidsholdbar proces

Hos Panayotis ønsker man en langtidsholdbar proces, og vil derfor udarbejde en handleplan, samt klare afdelingsmål for trivslen for arbejdspladsen. Udvalgte medarbejdere skal derudover stå for at holde fast i projektet i det daglige.

Målgruppen for indsatsen er medarbejderne i Panayotis, men også forretningens kunder vil få gavn af indsatsen i form af et større overskud og engagement fra medarbejderne.

Man forventer at indsatsen vil løbe over en 1-årige periode og komme 70 personer til gavn.