Optimering af rådgivning til pårørende i udsatte positioner
Ansøger
SIND Rådgivning
CVR-nr: 15244348Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En indsats for de pårørende
SIND oplever en markant stigning i efterspørgslen på samtaleforløb for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Mange pårørende står med en stor følelsesmæssig belastning og et behov for støtte, som det nuværende tilbud ikke fuldt ud kan imødekomme.
Derfor ønsker SIND at udvide deres nuværende kapacitet. I dag kan organisationen tilbyde 10 ugentlige pårørendesamtaler, men målet er at øge antallet til 15 for at kunne hjælpe flere i en presset situation.
Det nye projekt gør det muligt at styrke indsatsen og give flere pårørende et rum, hvor de kan dele deres oplevelser, få rådgivning og finde strategier til at håndtere hverdagen.
Flere terapeuter og mere supervision
Udvidelsen af samtaletilbuddet sker gennem ansættelsen af to ekstra terapeuter, der får ansvar for at varetage de nye samtaleforløb.
Som en del af indsatsen bliver der også afsat midler til 10 timers supervision til terapeuterne. Det skal være med til at sikre høj kvalitet i samtalerne og give behandlerne et fagligt rum til sparring og udvikling.
I alt forventer SIND, at omkring 50 pårørende vil få gavn af det udvidede tilbud. Målet er at skabe bedre rammer for støtte og aflastning af de mange mennesker, der hver dag står tæt på en psykisk sårbar eller syg person.