Øget mental trivsel og robusthed - vejen ud af ensomhed for smerteramte

Fibromyalgi- & Smerteforeningen (FSF) modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til at styrke indsatsen for kroniske smertepatienter og personer ramt af fibromyalgi. Målet er at bryde den ofte oversete ensomhed og mistrivsel, som følger med livet som smertepatient.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Fibromyalgi- & Smerteforeningen

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En støtte til kroniske smertepatienter

Mange patienter med kroniske smerter på grund af fibromyalgi oplever ensomhed og mistrivsel, da det kan være svært for omverdenen at forstå livet med en usynlig smertesygdom.

I Fibromyalgi- & Smerteforeningen (FSF) er det frivillige netværkspersoner, som selv lider af kroniske smerter, der fungerer som tovholdere i de lokale netværksgrupper.

Foreningen ønsker at styrke de frivilliges kompetencer og give dem ny viden samt redskaber, som de på sigt skal videreformidle til deres respektive netværksgrupper.

Kurser der styrker mental robusthed

Projektet indeholder to kursusdage, hvor eksperter inden for ensomhed og personlig robusthed vil holde faglige oplæg. Kurserne skal hjælpe deltagerne med at styrke deres mentale sundhed og give dem værktøjer til at arbejde med de tabuer, der omgiver kroniske smertesygdomme. Til sidst udarbejdes et inspirationskatalog, som deltagerne kan bruge i deres arbejde i netværksgrupperne.

Målet med projektet er, at kurserne skal skabe bedre trivsel blandt både tovholdere og deres netværksdeltagere.

Indsatsen afsluttes med en opsamling efter 3-4 måneder, hvor deltagerne mødes igen for at evaluere og dele erfaringer. 50 personer vil få gavn af dette projekt, der løber fra oktober 2023 til januar 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps