NY START - Et Liv Med Mening, Hele Livet

Frivilligcenter Fredensborg modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til projekt, der har til formål at styrke livskvaliteten for borgere i Fredensborg Kommune, som befinder sig i overgangen fra arbejdsliv til pension.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Frivilligcenteret Fredensborg

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Nye sammenhænge og kontekster

Når borgere forlader et aktivt arbejdsliv, mister de en essentiel kontekst for følelsen af at være til nytte og en del af et meningsfuldt fællesskab.

Overgangsfasen fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen udgør ofte en krise, præget af oplevelser af tab, herunder fællesskab, mening, at gøre en forskel og have noget at stå op til.

Trangen til at føle sig som en del af et fællesskab og have noget værdifuldt at bidrage med mindskes ikke, når arbejdslivet afsluttes. Det kan derfor kræve en indsats at finde de nye sammenhænge og kontekster, hvor disse to behov kan opfyldes.

Kursus og frivillige fællesskaber

Projektet består af et kursus, der strækker sig over halvanden dag og fokuserer på at give kommende pensionister indsigt i de psykologiske dynamikker, der opstår ved afslutningen af arbejdslivet. Deltagerne vil blive undervist af en erfaren erhvervspsykolog, der vil guide dem gennem overgangsprocessen og give dem redskaber til at håndtere forandringer.

Udover psykologiske aspekter vil kurset også introducere deltagerne til frivillige fællesskaber, som en måde at bevare sociale forbindelser og engagere sig aktivt i lokalsamfundet.

Fredensborg Kommune fungerer som medarrangør. Samarbejdet involverer en relationskonsulent fra kommunen samt Ældre Sagen. En langsigtet strategi er lagt frem indtil 2026, med forventningen om, at 25% af pensionist-årgangen i Fredensborg vil deltage i NY START. Det forventes, at 50 personer deltager i indsatsen, som forløber fra slutningen af 2023 til første halvår af 2024. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps