No stress - vi taler om det

Kunstforeningen Til Vægs modtager en bevilling fra Velliv Foreningen på 55.000 kr fra Velliv Foreningen til at styrke fællesskaber blandt voksne, der i dag står udenfor sociale netværk

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Til Vægs

CVR-nr: 33844018

Bevilling

DKK 55.000

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Kunst skaber nye fællesskaber på Nørrebro

Initiativet til projektet udspringer af en ambition om at bruge kunst og kreative aktiviteter som brobygger mellem mennesker. 

Foreningen ønsker at skabe trygge rum, hvor deltagere kan mødes på tværs af baggrunde og livssituationer og få en oplevelse af at høre til. Det sker med en klar målsætning om at nå ud til personer, som ellers ikke deltager i foreningslivet.

Projektet har derfor særligt fokus på mennesker med minoritetsbaggrund, som oplever ensomhed, stress, utryghed eller diskrimination.

 

Workshops og aktioner skal styrke inklusionen

Som en del af projektet vil Kunstforeningen afholde to workshops for foreningens frivillige. Her skal deltagerne arbejde med at udvikle nye metoder til outreach og inkludering, så flere føler sig velkomne og trygge i foreningens tilbud. 

Projektet kulminerer i en større aktionsdag, hvor ideerne fra workshopsene omsættes til konkrete initiativer. Her vil både frivillige og deltagere samarbejde om at skabe aktiviteter, der er åbne og relevante for målgruppen. 

Derudover planlægges 2-3 opfølgende aktioner, som skal sikre, at målgruppen bliver en aktiv del af foreningens liv på længere sigt. Med indsatsen håber Kunstforeningen Til Vægs at skabe varige forandringer og et mere inkluderende lokalt fællesskab, hvor flere føler sig set, hørt og inddraget.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps