Kvindenetværket
Ansøger
Kirkens Korshær Slagelse
Bevilling
DKK 34.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til sårbare kvinder
Kirkens Korshær i Slagelse oplever en udfordring med social isolation blandt en gruppe særligt sårbare kvinder, som ikke selv søger fællesskab.
Kvinderne er tilknyttet en støtteperson fra kommunen og befinder sig derfor i en ekstra sårbar situation.
Formålet med projektet er derfor at give disse kvinder muligheden for at deltage i et trygt og støttende fællesskab, hvor de kan møde ligesindede og opbygge nye sociale relationer.
Fællesskabende aktiviteter
Projektet består af oprettelsen af et kvindenetværk, hvor deltagerne mødes månedligt til fællesskabsskabende aktiviteter, herunder fællesspisning og udflugter.
Ud over de månedlige møder vil der blive arrangeret to årlige udflugter, hvor kvinderne får mulighed for at opleve nye steder og skabe minder sammen. Disse udflugter er planlagt til at gå til København samt Birkegårdens Haver på Sjælland.
Projektet løber fra 1. december 2023 til 31. december 2024 og vil kunne rumme op til 17 deltagere ad gangen.