Kvindegruppen - sammen om psykisk vold

Frivilligcenter Rudersdal modtager en bevilling på 59.400 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal hjælpe kvinder, som har været udsat for psykisk vold.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Frivilligcenter Rudersdal

CVR-nr: 26449294

Bevilling

DKK 59.400

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

En støtte til kvinder ramt af psykisk vold

Målgruppen for projektet er kvinder i Rudersdal og omegn, der har oplevet psykisk vold i nære relationer, ofte i parforhold eller familie. Gennem fællesskab og gensidighed skal kvinderne opbygge modstandskraft, ny selvforståelse og redskaber til at komme videre.

Gennem to selvhjælpsgrupper får deltagerne mulighed for at dele erfaringer, spejle sig i hinanden og genfinde styrken i et trygt fællesskab.

Grupperne faciliteres af to erfarne frivillige med viden om psykisk vold og relationelle traumer. Her skabes et fortroligt og ligeværdigt rum, hvor kvinderne mødes som mennesker og ikke som sager.

Samarbejde og viden skal styrke hjælpen

Som en del af projektet vil Frivilligcenter Rudersdal afholde et temamøde med omkring 30 deltagere, hvor fagfolk og aktører fra både kommune, politi og civilsamfund samles for at styrke indsatsen over for kvinder udsat for psykisk vold. 

Formålet med mødet er at øge viden om psykisk vold, skabe netværk på tværs af sektorer og gøre det lettere for kvinder at finde vej til de rette tilbud. Samtidig skal samarbejdet styrke rekrutteringen til selvhjælpsgrupperne, så flere får mod på at tage imod støtte.

Med projektet ønsker Frivilligcenter Rudersdal at bryde tavsheden omkring psykisk vold og tilbyde et trygt fællesskab, hvor kvinder kan finde styrke i hinanden. Det handler om at genvinde troen på sig selv og om at vise, at ingen skal stå alene.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps