INTEGRATE – Stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fællesskaber

Erhverv Aarhus modtager en bevilling på 3.946.780 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal hjælpe internationale medarbejdere og deres familier med at finde fodfæste i lokale fællesskaber.

Hele Livet I Balance 4X3

Ansøger

Erhverv Aarhus

CVR-nr: 10882400

Bevilling

DKK 3.946.780

Projektperiode

2026 - 2029

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Arena

Hele liv i balance

År

2026

Nye værktøjer skal styrke internationale medarbejderes trivsel

Mange virksomheder er afhængige af international arbejdskraft, men for tilflyttere kan det være en udfordring at opbygge sociale relationer uden for arbejdspladsen. Manglende tilknytning til lokalsamfundet kan påvirke både trivsel, arbejdsglæde og lysten til at blive i Danmark.

Projektet skal derfor udvikle og afprøve nye værktøjer, der hjælper internationale medarbejdere og deres familier i Aarhus-området med at finde fodfæste i lokale fællesskaber. 

Ambitionen er at flere internationale medarbejderes får styrket deres mentale sundhed og skabt en stærkere lokal forankring gennem deltagelse i fællesskaber og foreningsliv.

Arbejdspladser og foreninger skal bygge bro

Projektet gennemføres i 15 små og mellemstore virksomheder med i alt omkring 2.200 ansatte og involverer mindst 30 foreninger. To medarbejdere fra hver virksomhed uddannes som fællesskabsambassadører, der skal understøtte indsatsen lokalt. 

Deltagerne skal blandt andet arbejde med trivselsmålinger, workshops, fokusgrupper, introduktion til foreningslivet, familieaktiviteter og vejledning til lokale fællesskaber. Målet er at gøre det lettere for internationale medarbejdere og deres familier at skabe netværk og føle sig hjemme i lokalområdet. 

Erfaringerne fra projektet skal omsættes til to konkrete værktøjer: ét til virksomheder og ét til foreninger. Dermed kan viden og metoder på sigt udbredes til arbejdspladser og civilsamfundsaktører i hele landet og bidrage til stærkere fællesskaber for internationale medarbejdere.

 

Læs mere om projektet

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps