Inkluderende fællesskaber - Den Blå Værested
Ansøger
Blå Kors Danmark
CVR-nr: 60786615Bevilling
DKK 59.940
Projektperiode
2026 - 2027
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Støtte og fællesskab for udsatte voksne
Projektet retter sig mod omkring 50 udsatte voksne, som i deres hverdag oplever at stå uden for samfundets fællesskaber og ofte lever med stor ensomhed.
Det Blå Værested fungerer som et åbent og trygt mødested for mennesker i svære livssituationer. Her møder deltagerne et miljø, hvor der er plads til at være den, man er, og hvor relationer kan opbygges i eget tempo.
Med projektet er ambitionen at skabe inkluderende fællesskaber, hvor deltagerne oplever at høre til.
Veje til nye relationer
Bevillingen går til en række sociale aktiviteter og udflugter, som planlægges med inddragelse af brugerne selv.
Aktiviteterne spænder fra sociale arrangementer med fællesspisning og kreative indslag til ture ud af huset, hvor deltagerne får mulighed for at opleve nye sider af deres lokalområde.
Formålet er både at styrke sammenholdet i gruppen og skabe en bro til det omkringliggende samfund. Indsatsen skal også bidrage til øget trivsel og give den enkelte mod på at række ud og indgå i relationer, både i og uden for værestedet.