Hybrid heling (København)

Center for Voldsforebyggelse modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal støtte unge i København, som har oplevet psykisk vold og digital chikane

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Center for Voldsforebyggelse

CVR-nr: 41393025

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

En støtte til unge efter psykisk vold

Projektet retter sig mod unge mellem 18 og 30 år og skal bidrage til at genopbygge deres mentale sundhed, selvstændighed og livskvalitet.

Mange unge står efter brud med psykisk vold uden fællesskaber og oplever øget ensomhed og mistrivsel.

Derfor sætter projektet fokus på at skabe trygge rammer, hvor de unge kan dele erfaringer og finde støtte hos andre i lignende situationer. Målet er at give deltagerne et stærkere afsæt for et mere selvstændigt og stabilt hverdagsliv.

 

Peerforløb og fællesskaber

Indsatsen består af peer-to-peer-gruppeforløb, hvor deltagerne er opdelt efter alder for at sikre genkendelse og relevans.

Derudover tilbydes individuel rådgivning, workshops og træningssessioner med fokus på sociale relationer, selvstændighed og heling. Der etableres også lokale netværksgrupper, som kan fortsætte efter forløbene, og samarbejde med lokale aktører skal sikre, at tilbuddene bliver forankret i København.

En online medlemsplatform supplerer de fysiske aktiviteter og giver adgang til fællesskab, ressourcer og støtte på tværs. Samlet set skal indsatsen reducere isolation og styrke de unges trivsel også efter projektets afslutning.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps