Hjerterum København

NGO'en Blossom modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal skal give kvinder der lever i hjemløshed eller social udsathed et trygt fællesskab og et pusterum fra hverdagen.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Blossom

CVR-nr: 39693674

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Fællesskab og trivsel for udsatte kvinder 

Det nye projekt "Hjerterum" samler ti kvinder, som mødes ugentligt over 12 gange i et forløb med yoga, kreativitet, samtaler og fællesspisning.

Formålet er at afhjælpe den dybe ensomhed og isolation, som mange af kvinderne oplever, når de står uden stabile relationer og fællesskaber. 

Hjerterum samarbejder med lokale væresteder, hvor kvinder i udsathed allerede kommer. Her mødes deltagerne i et miljø, der lægger vægt på tryghed, respekt og fællesskab – et vigtigt afsæt for at skabe positive forandringer i deres mentale sundhed og sociale liv.

Yoga, kreativitet og samtalecafé

Hver mødegang i Hjerterum varer fire timer og består af tre dele: en times yoga eller pilates for at skabe kropslig ro og balance, en times kreativ aktivitet som maleri, syning eller håndarbejde, og en times samtalecafé, hvor kvinderne kan dele tanker og erfaringer i et trygt rum.

Derudover arrangeres fællesspisninger og udflugter til kulturelle steder, som skal give deltagerne nye oplevelser og styrke relationerne i gruppen.

Gennem det frivillige fællesskab får kvinderne mulighed for at mærke, at de hører til, og at de både kan give og modtage støtte.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps