Cafe Hjerterum - Velliv fællesskabscafe
Ansøger
Jakobskirken
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2024
En indsats mod ensomhed
Siden september 2023 har Jakobskirken i Esbjerg drevet Café Hjerterum - Velliv fællesskabscafé. Caféen fungerer som et fristed for ensomme voksne uden for arbejdsmarkedet, herunder personer på førtidspension, sygedagpenge, i fleksjob og pensionister.
På nuværende tidspunkt har Café Hjerterum omkring 20 brugere, hvoraf nogle kommer regelmæssigt, mens andre deltager 1-2 gange om måneden. Jakobskirken oplever dog en stigende interesse fra flere, der ønsker at deltage, og forventer derfor, at antallet af brugere vil stige til 30-40.
Formålet med projektet er således at fortsætte med at tilbyde et trygt og inkluderende miljø, hvor målgruppen kan mødes og deltage i meningsfulde aktiviteter.
Aktiviteter og fællesskab
For at skabe nye sociale synergier og styrke fællesskabet blandt brugerne af Café Hjerterum, ønsker Jakobskirken også at arrangere udflugter.
Jakobskirken oplever nemlig, at det ofte er på disse udflugter, at nye relationer opstår, og at deltagerne kommer tættere på hinanden.
Udflugterne vil blive suppleret med de allerede etablerede aktiviteter i caféen, som omfatter alt fra kreative projekter til brætspil.