Gruppeforløb for voksne pårørende til unge med psykisk lidelse

Ansøger
SIND Favrskov
Bevilling
DKK 57.570
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til de pårørende
Pårørende til unge med psykiske lidelser står ofte i en belastende hverdag med meget bekymring og hvor egen trivsel let bliver tilsidesat. Derfor sætter SIND Favrskov fokus på de pårørende i et nyt gruppeforløb.
Der er meget energi bundet i bekymring, og når deltagerne lærer at slippe bekymringen, kan de leve et bedre og friere liv og være en langt bedre støtte for det unge menneske.
Gruppeforløbet vil tilbyde støtte og konkrete værktøjer til at håndtere presset og opbygge stærkere mentale ressourcer.
Styrkelse af mentale ressourcer for pårørende
Forløbet består af otte gruppemøder á tre timer, hvor deltagerne gennem oplæg, dialog, refleksion, øvelser og videndeling arbejder med forskellige temaer. Den varierede undervisningsform sikrer, at alle får mest muligt ud af forløbet ved at imødekomme forskellige læringsstile.
Projektet har potentiale til at skabe en varig forbedring af deltagernes livskvalitet og mentale sundhed. Valget af gruppeforløbet som metode, gør at fællesskabet styrker den enkeltes udvikling
I alt vil 12 pårørende kunne deltage i forløbet, der løber fra den 27. august 2025 til den 1. maj 2026. Da målgruppen er langt større end antallet af pladser, planlægger SIND at gentage forløbet, hvis det viser sig at være en succes.