Fra modtager til deltager
Ansøger
Frivilligcenter Silkeborg
CVR-nr: 29275548Bevilling
DKK 58.850
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Bedre rammer for de frivillige
Projektet arbejder med voksne, der lever med nedsat psykisk funktionsevne eller står i svære livssituationer.
Kernen i indsatsen er de frivillige peers, som selv har erfaring med psykisk mistrivsel eller lignende udfordringer. Deres erfaringer bruges aktivt til at støtte og skabe genkendelse hos deltagerne i forløbet.
Ambitionen er at styrke både de frivillige og deltagernes udbytte, så flere oplever at kunne tage del i hverdagslivet på nye måder.
Refleksionsrum skal styrke fællesskab og praksis
Projektet har fokus på at udvikle refleksionsrummet, hvor frivillige peers løbende kan dele erfaringer og udvikle deres tilgang sammen.
Arbejdet organiseres i en udviklingsfase og en efterfølgende afprøvningsfase, hvor refleksionsrummene testes i praksis. Undervejs indgår blandt andet fælles læringsmøder, uddannelsesaktiviteter og opfølgning, som skal styrke kvaliteten i indsatsen.
Med inspiration fra principper om peer-støtte lægges vægt på ligeværd, refleksion og tryghed. Formålet er at skabe et fælles afsæt, hvor de frivillige opbygger kompetencer, som kommer både dem selv og deltagerne til gavn.