Forebyggelse af stress i et kreativt arbejdsmiljø

Det digitale innovationsbureau Kvalifik ApS modtager en bevilling på 85.400 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal skabe et sundere arbejdsmiljø for sine 14 medarbejdere og to ledere.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Kvalifik ApS

Bevilling

DKK 85.400

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Et mål om at styrke trivslen i et kreativt bureau

Fra januar til april 2025 gennemfører det digitale bureau Kvalifik ApS et nyt projekt med fokus på stressforebyggelse og trivsel. Med støtte fra Velliv Foreningen arbejder virksomheden målrettet med at forebygge stress og styrke trivslen for alle sine medarbejdere. 

Projektet inkluderer en række aktiviteter, der skal styrke forståelsen af forskellige personlighedstyper og reaktionsmønstre. Det starter med en trivselsmåling og en TT38-analyse, der kortlægger medarbejdernes profiler.

Derefter afholdes en teamdag med fokus på stress og trivsel, hvor resultaterne fra analysen omsættes til praksis. Projektet skal i sidste ende føre til et mere balanceret arbejdsmiljø, hvor tidspres ikke resulterer i unødig stress.

Konkrete værktøjer skal sikre varige resultater

Projektets centrale element er TT38-analysen, der giver indsigt i individuelle præferencer og reaktionsmønstre. Når medarbejderne forstår hinandens styrker og forskelligheder bedre, bliver samarbejdet smidigere, og potentielle konflikter kan forebygges..

Derudover får lederne særlig træning i at anvende målinger og tests i deres daglige ledelse. 

Projektet afsluttes med en opfølgningsdag, hvor der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan trivsel kan opretholdes på lang sigt. På den måde bliver projektet ikke blot en midlertidig indsats, men en integreret del af Kvalifik ApS’ arbejdskultur, hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps