Find din indre power

Ansøger
e-sense
CVR-nr: 39951568Bevilling
DKK 58.500
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Troen på egne ressourcer
Lavt selvværd kan fylde enormt i hverdagen og være med til at fastholde mennesker i blandt andet mistrivsel, stress og angst.
Man ønsker derfor gennem dette projekt at tilbyde korte og målrettede gruppeforløb, hvor deltagerne får redskaber og øvelser til at blive bedre til at stå ved sig selv og tage vare på deres egen trivsel.
Målet er således at give mod på nye relationer og styrke troen på egne ressourcer.
Praktiske redskaber til bedre trivsel
Forløbene bliver tilbudt i mindre hold på 12-15 deltagere ad gangen og strækker sig over tre uger, med ét ugentligt modul af to timers varighed. Under forløbene bliver deltagerne introduceret til forskellige metoder og teknikker, som de kan tage med sig videre efter forløbet. Blandt andet arbejder man med powerposing, åndedrætsøvelser og den pro-aktive cirkel. Alt sammen nogle øvelser der giver redskaber til at opbygge indre styrke og større tro på sig selv.
Deltagerne får også mulighed for at afprøve narrativ præsentation, som hjælper dem til at fortælle deres egen historie på en måde, der styrker deres identitet og selvtillid. På den måde bliver forløbene ikke bare et rum for samtale, men også en mulighed for konkret udvikling.
I alt skal cirka 75 personer deltage i projektet, som bygger på erfaringer fra de eksisterende grupper og på den store efterspørgsel efter tilbud, der målrettet arbejder med selvværd.