Farver på parasollen: Kreativitet og fællesskab for øget mental sundhed

Café Parasollen modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter mod at forstærke fællesskabet gennem interaktion, samtaler og kreativitet.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Café Parasollen

Bevilling

DKK 40.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Inklusion af udsatte og sårbare borgere

I Café Parasollen samler man mennesker på tværs af baggrunde og status i et åbent mødested. Trods den varme atmosfære oplever man dog en udfordring i form af social isolation blandt gæsterne. Mange af de besøgende kæmper med ensomhed, og man ønsker derfor at styrke fællesskabet gennem interaktion, samtaler og kreativitet.

Målgruppen for indsatsen består både af eksisterende besøgende på Café Parasollen samt nye, der falder inden for den målgruppe, som caféen ønsker at nå. Dette inkluderer udsatte, ensomme og sårbare voksne, herunder dem der kæmper med misbrug, psykiske lidelser eller sociale udfordringer.

Projektet sigter således mod at mindske isolation, styrke selvværdet og berige miljøet ved at udsmykke caféen og forankre projektets resultater.

Styrkelse gennem kreativitet 

Indsatsen omfatter workshops, der adresserer både mental trivsel og ideer til udsmykning af caféens lokaler. Ved at facilitere kreative aktiviteter, ønsker Café Parasollen ikke blot at skabe et mere indbydende miljø, men også at fremme viden og samtaler om mental sundhed.

Derudover faciliteres indsatsen i samarbejde med med Trine Dueholm, Trine Lerche Frøslev fra TrinTrin samt dekoratør og grafiker Ditte Hjort Rasmussen, hvilket sikrer ekspertise til projektet.

Det forventes, at 20 personer vil få gavn af indsatsen, som forløber fra marts til juni 2024. 



Projektets placering

Vis lokation på Google Maps