Fællesspisning hos Solstrålen

Solstrålen Thy, et værested for tidligere misbrugere, modtager en bevilling på 47.440 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der sigter efter at udvide deres populære fællesspisninger og styrke fællesskabet blandt brugerne.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Solstrålen Thy

Bevilling

DKK 47.440

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Udvidelse af fællesspisninger 

Værestedet Solstrålen Thy, der støtter tidligere misbrugere i deres genoprettelsesrejse, har i øjeblikket fællesspisninger hver tirsdag aften og nogle søndagsmorgener.

Fællesspisning er med til at skabe relationer og forebygge ensomhed. Det betyder også, at der er mulighed for flere sunde måltider i løbet af ugen, hvilket er er to vigtige indsatser for at forblive clean og ædru. 

Efter intensiv efterspørgsel fra brugerne har ledelsen besluttet at udvide fællesspisningerne til også at inkludere hver søndag morgen, hver torsdag middag samt ved særlige lejligheder som påske- og julefrokoster.

Fællesskab og sunde vaner 

De ekstra fællesspisninger tjener to formål: at styrke fællesskabet blandt brugerne og fremme sunde madvaner. I alt vil 20 deltagere have mulighed for at deltage i hver fællesspisning.

Projektets målgruppe består af mennesker, som er kommet ud af deres misbrug og deres pårørende. Aldersgruppen ligger indenfor målgruppen 20-75 år.

Fællesspisninger skal således bidrage til at afhjælpe tilbagefald og reducere ensomhed blandt målgruppen. Projektet forventes at forløbe fra 02/01-2024 til 31/12-2024. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps