Velliv Fællesskabscafé

Jakobskirken i Esbjerg modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at bekæmpe ensomhed blandt voksne i lokalsamfundet.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Jakobskirken

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Trygge rammer

Gennem deres familienetværk i Jakobskirken, har man observeret, at flere mennesker mangler et socialt netværk og føler sig ensomme i hverdagen.

Årsagerne til denne ensomhed er varierede og omfatter blandt andet skilsmisse, enlige forældre, flytninger, pensionister og førtidspensionister.

For at komme dette problem til livs, ønsker de at etablere en fællesskabscafé, der skaber rammer for socialt samvær og nye venskaber.

Fællesskabende aktiviteter

Caféen, som forventes at åbne en gang om ugen, har til formål at fungere som et trygt sted, hvor deltagerne kan mødes og dele gode samtaler over en kop kaffe. Projektet fokuserer på voksne, der oplever ensomhed i hverdagen, og vil tilbyde frivilliges støtte til dem, der måtte have svært ved at starte en samtale på egen hånd.

Udover de ugentlige møder vil caféen arrangere ture og aktiviteter for deltagerne, med det formål at skabe et fælles tredje, hvor alle kan deltage og føle sig en del af noget større.

Derudover har indsatsen en tilknyttet socialpædagog, der bidrager med god erfaring til projektet. Det forventes at 30 personer vil få gavn af caféen, som afvikles i perioden september 2023 – juni 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps