Besøgsvens-tilbud for psykisk sårbare borgere i Nordsjælland

SIND Nordsjælland modtager en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen til at etablere et nyt besøgsven-tilbud for psykisk sårbare borgere.

Velliv Lokal Trivsel

Ansøger

SIND Nordsjælland

CVR-nr: 15495782

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

En støtte til sårbare borgere

SIND Nordsjælland oplever, at en restgruppe af borgere efter endt eller igangværende psykiatrisk behandling står uden et tilfredsstillende netværk. Disse borgere kæmper ofte med ensomhed og mangel på meningsfuldt indhold i hverdagen.

Formålet med dette projekt er derfor at skabe et besøgsvenstilbud. Her er målet at støtte borgerne i en positiv udvikling ved, at de regelmæssigt deler oplevelser med en frivillig besøgsven og dermed får mulighed for at skabe gode og berigende erfaringer i fællesskab.

Erfaringer viser, at selv små skridt som faste møder, fælles gåture eller samtaler kan gøre en stor forskel for psykisk sårbare borgere.

En større følelse af tilhørsforhold

Målgruppen kan overordnet opdeles i tre grupper: Borgere, der ikke ønsker kontakt med det etablerede system, men som har et stort behov for menneskelig nærvær og omsorg. Borgere, der modtager støtte og behandling, men som har brug for en uformel besøgsven, der også kan komme uden for normal arbejdstid. Og borgere, der ikke længere har – eller vurderes til ikke at have – behov for støtte fra systemet, men som fortsat har brug for en fast, personlig kontakt i hjemmet.

Helt konkret vil besøgsvennerne tilbyde socialt samvær, hjælp til struktur og aktiviteter, som kan styrke kontakten til netværk. På den måde mindsker man isolation og skaber en større følelse af tilhørsforhold.

Projektet løber over seks måneder i 2025 og omfatter i alt 12 deltagere. De frivillige besøgsvenner bliver klædt på til opgaven og får løbende støtte, så relationerne bliver trygge og meningsfulde.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps