Bedre trivsel blandt alle ansatte på KP Components.
Ansøger
KP Components A/S
CVR-nr: 26753716Bevilling
DKK 175.600
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2026
Ændring af kulturen indefra
Hverdagen i KP Components har været præget af udfordringer med tillid og manglende dialog mellem afdelinger, hvor forskelle i faglighed og kultur ofte skaber misforståelser.
Arbejdskulturen påvirker både arbejdsglæden og relationerne internt og i sidste ende virksomhedens evne til at fastholde og tiltrække medarbejdere.
Med projektet ønsker virksomheden ændre kulturen indefra og skabe et stærkere fundament for trivsel, fra ledelse til medarbejdere. Målet er at etablere en fælles forståelse og et værdigrundlag, der kan sikre en sund arbejdsplads mange år frem.
Interviews og workshops skal skabe forandring
Projektet indledes med en eksplorativ fase, hvor ledelsen og medarbejdere bliver inddraget gennem dybdegående interviews. Formålet er at få et ærligt og nuanceret billede af udfordringerne set fra forskellige perspektiver.
Parallelt gennemføres en omfattende trivselsundersøgelse før projektstart, som skal danne et datadrevet udgangspunkt for indsatsen. Herfra arbejdes der videre med konkrete indsatser, der adresserer de identificerede problemstillinger.
Undervejs vil medarbejdere og ledere også deltage i en række workshops og opfølgende interviews. Her skal der arbejdes aktivt med at forbedre kommunikationen, styrke den psykologiske tryghed og skabe bedre sammenhængskraft i organisationen.