Bedre mental trivsel for LGBT+ personer med flugtbaggrund i Aarhus
Ansøger
LGBT Asylum
CVR-nr: 34636486Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Flere frivillige med fælles erfaringer
Målgruppen er LGBTQI+-personer, som enten bor på asylcentre eller er anerkendte flygtninge i Danmark. Mange lever med erfaringer fra forfølgelse, diskrimination og svære livsomstændigheder, der kan påvirke deres trivsel og tilknytning til fællesskaber.
I forbindelse med projektet vil foreningen ansætte en frivilligkoordinator, der skal rekruttere og fastholde frivillige med samme baggrund som projektets deltagere.
Ved at engagere frivillige med lignende erfaringer ønsker LGBT Asylum at skabe genkendelse, tillid og trygge relationer, som kan gøre en positiv forskel for deltagernes mentale trivsel og sociale liv.
Psykosociale aktiviteter skal modvirke ensomhed
Projektet forventes at samle deltagere fra Aarhusområdet i frivilligdrevne psykosociale aktiviteter. Her bliver der skabt rum for peer-to-peer møder og sociale sammenkomster, hvor deltagerne kan dele erfaringer og støtte hinanden.
Gennem fællesskabet får deltagerne mulighed for at opleve, at de ikke står alene med deres historie, seksualitet, kønsidentitet eller nationale baggrund.
Aktiviteterne giver deltagerne en tryg introduktion til byens muligheder og fællesskaber. Målet er at styrke deltagernes mod og kompetencer til selvstændigt at deltage aktivt i samfundslivet og skabe nye relationer.