Arbejdstid og mentale helbredskonsekvenser
Ansøger
Team Arbejdsliv
Bevilling
DKK 1.272.000
Projektperiode
2019 - 2021
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Forskning
År
2018
Forskning tyder på, at særlige arbejdstider kan være forbundet med større forbrug af medicin, der skal afhjælpe mentale sundhedsproblemer. Det vil en forskergruppe fra TeamArbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lægekonsulenten.dk bruge som udgangspunkt for at bekræfte eller afkræfte om lange arbejdstider, skiftehold og natarbejde kan være farligt for den mentale sundhed. Eksisterende forskning har længe peget på de risici forbundet med den slags arbejdsforhold, hvilket har fået EU til at indføre grundlæggende regler for arbejdstider. Men forskningen er på mange måder usikker og resultaterne er varierende fra verdensdel til verdensdel. Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvordan vi i Danmark bliver påvirket.
”Arbejdstidens placering og længde er af væsentlig betydning for medarbejdere, virksomheder og på det politiske niveau. Sikker viden om mulige helbredskonsekvenser er en forudsætning for effektiv forebyggelse. Vi ved stadig ikke nok om arbejdstidens påvirkning af den mentale sundhed. Vi skal derfor afklare, om arbejdstid øger risikoen for dårlig mental sundhed,” siger Karen Albertsen, der er forsker i TeamArbejdsliv.
Problem
National og international forskning tyder på, at særlige arbejdstider kan have konsekvenser for den mentale sundhed. På trods af omfattende forskning er der stadig uafklarede spørgsmål, og sammenhængen mellem arbejdstidens organisering og de ansattes helbred er ikke entydigt påvist endnu. Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvordan eksempelvis skifte- og nattearbejdere i Danmark bliver påvirket af deres arbejdstider. Dette projekt vil afklare hvorvidt lange arbejdstider, skifteholdsarbejde og natarbejde øger risikoen for udvikling af mentale problemer og om eventuelle effekter afhænger af faktorer såsom social klasse, køn og alder.
Målgruppe
Den primære målgruppe for projektet er beslutningstagere på et overordnet politisk og administrativt niveau samt en lang række interesseorganisationer indenfor arbejdsmarkedsområdet. Den sekundære målgruppe er personer med særlige arbejdstider. Arbejde i skiftehold og natarbejde er i Danmark mest udbredt inden for social- og sundhedssektoren, i industrien og indenfor transport, politi og redning. Lange arbejdstider er typisk knyttet til vidensarbejde, ledere samt grupper som lastbilchauffører, dagplejere og maskinførere.
Projektets resultater
Forskningsprojektet er afsluttet, og der er publiceret en række artikler på baggrund af resultaterne.
Overordnet set har studiet fundet en meget lille, men dog signifikant øget risiko for dårligt mentalt helbred (brug af psykofarmaka) blandt medarbejdere med natarbejde, og studiet pegede på en højere risiko ved stabil og regelmæssig udsættelse for arbejde i natskift. Der er ikke påvist en øget risiko for psykiatrisk hospitalsbehandling for medarbejdere med natarbejde. Studiet finder endvidere, at der ikke er en øget risiko for at have dårligt mentalt helbred blandt medarbejdere med lange arbejdstider sammenholdt med en almindelig 37 timers arbejdsuge. Dog viser studiet en signifikant øget risiko for dårlig mentalt helbred (brug af psykofarmaka) blandt personer, der arbejder mere end 48 timer, sammenholdt med personer, der arbejder 41-48 timer om ugen. Dvs. der ses en tendens til, at det at arbejde rigtig meget >48 timer øger risikoen for dårligt mentalt helbred.
Tidligere forskning har foreslået, at sammenhæng mellem lange arbejdstider og dårligt mentalt helbred afhænger af alder, køn og social klasse. Ligesom det er foreslået, at risikoen er større blandt dem, der arbejder i skiftehold. Dette er ikke blevet bekræftet i nærværende undersøgelse, der har tilstrækkelig styrke til at identificere disse sammenhænge, såfremt de ville være eksisterende. Resultaterne fra studiet afkræfter dermed tesen og finder derimod, at sammenhængen mellem lange arbejdstider og dårligt mentalt helbred ikke afhænger af alder, køn og socialklasse.
Se artikel produceret på baggrund af forskningen her.