Gå til sidens indhold
Medlemsnyt

Velliv Foreningen udbetaler 240 mio kr. i medlemsbonus

Velliv Foreningens 350.000 medlemmer kan glæde sig til medlemsbonus i september.  Samtidig afsættes 60 mio. kr. til mental sundhed.

vellivforeningen rep. møde 030620_mini.jpg

Repræsentantskabsmødet blev afholdt digitalt. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har på mødet d. 3. juni godkendt årsrapporten for 2019, og bestyrelsens indstilling til udbetaling af medlemsbonus og almennyttige uddelinger til fremme af danskernes mentale sundhed.

”Det er dejligt, at vi kan præsentere så godt et afkast. Det er penge, som både på kort og langt sigt vil komme foreningens medlemmer til gavn som bonusudbetalinger, og så kan vi støtte vigtige almennyttige aktiviteter i Danmark. Det er ikke mindst aktuelt under en coronakrisen, som har haft stor indvirkning på den mentale sundhed,” siger formand for Velliv Foreningen Peter Gæmelke.

Foreningen kommer ud med et solidt overskud, hvor der både er tjent penge fra ejerskabet af Velliv og på finansmarkederne i 2019.  Desværre har Velliv Foreningen, som alle andre investorer, tabt penge på finansmarkederne i starten af 2020. Netop på grund af usikkerheden om de globale økonomiske virkninger af coronakrisen, har repræsentantskabet besluttet, at der i stedet for 400 mio. kr. udloddes 300 mio. kr., hvoraf 240 mio. kr. udbetales til medlemsbonus, og at der afsættes 60 mio. kr. til almennyttige uddelinger. De resterende 316 mio. kr. op til overskuddet på 616 mio. kr. udbetales ikke i år, men lægges til side, for at gøre foreningen mere robust, når regnskabet for 2020 skal opgøres.

”Det er en afbalanceret og forsvarlig løsning, hvor medlemmerne får et synligt bevis på det gode investeringsår i 2019, og samtidig udviser vi rettidig omhu i en krisetid. Bonusbeløbet er forøget fra 204 mio. kr. i 2019 til 240 mio. kr. i 2020. Desuden kan vi bringe 60 mio. kr. i spil til almennyttige uddelinger, hvor vi oplever en voksende interesse fra forskere, virksomheder og organisationer,” siger Peter Gæmelke.

 

Medlemsbonus udbetales via NemKonto

Medlemsbonus udbetales ved direkte overførsel til medlemmernes NemKonto. Udbetalingen er udskudt fra maj til september som følge af udskydelsen af det ordinære repræsentantskabsmøde fra marts til juni. Bonussatsen er ikke endeligt beregnet, men alle medlemmer modtager bonus. Derfor vil også medlemmer med en lille opsparing eller rene forsikringsordninger modtage en grundbonus på 125 kr.

Relaterede nyheder
Medlemsnyt

18.000 medlemmer vest for Storebælt har sat deres kryds

Der er nu valgt 26 nye repræsentanter til foreningen Norlivs repræsentantskab.

Læs mere
Medlemsnyt

Godt resultat i Velliv Foreningen

Velliv Foreningen fik et godt resultat i 2018. Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har besluttet at udbetale 204 mio. kr. i kontant medlemsbonus, mens 51 mio. kr. går til almennyttige uddelinger til mental sundhed.

Læs mere