Hannah Maimin Weils datter fik angst og en alvorlig depression for 5-6 år siden i gymnasiet, og familien stod pludselig i en situation, de havde svært ved at håndtere. Samtidig skulle de finde ud af at få familieliv og arbejdet til at gå op i en højere enhed, og en vanskelig opgave med at finde en vej i situationen stod foran dem. Nu forsøger Hannah Maimin Weil at sætte fokus på den situation, man står i som forældre, når ens næsten voksne børn pludselig får det dårligt psykisk, gennem projektet Pårørende på job.
- Det gik op for mig, at der var mange andre forældre, som stod i samme situation, og at antallet af unge med forskellige former for mentale sundhedsudfordringer var i stigning. Jeg forsøgte at finde noget viden om, hvordan man kunne håndtere situationen som forældre, men der var ikke noget, der beskrev netop den situation, fortæller Hannah Maimin Weil, som er uddannet sygeplejerske, cand.mag og har mange års erfaring med forskningsformidling.
Hun har derfor modtaget støtte fra Velliv Foreningen af to omgange. I første omgang fik hun 993.000 kr. til at indsamle viden om emnet i samarbejde med to forskere, Ulrik Gensby og Karen Albertsen fra Team Arbejdsliv, og til at udvikle et website for forældre til unge med svære mentale helbredsudfordringer. Derudover har hun fået 1.119.640 kr. til at udbrede den indsamlede viden til virksomhederne og til de forældre, som kæmper med at forene arbejdsliv med et belastet privatliv.
Følelsesmæssig belastning
Ud fra interviews og desk research fandt projektgruppen, at de pårørende ofte er belastede både følelsesmæssigt, praktisk, arbejdsmæssigt og socialt, fordi der er så mange forskellige faktorer, der skal gå op i en højere enhed.
- Uforudsigelighed var noget af det, der blev nævnt af både pårørende og fagpersoner som en stor udfordring. Det der med, at du ikke aner, hvad der sker i løbet af dagen. Ringer din søn eller datter midt i et angstanfald, så du er nødt til at smide, hvad du har i hænderne og skynde dig hjem, fordi du er bange for, hvad der kan ske? Så er der alt det praktiske, som den unge kan have brug for hjælp til: Lægebesøg, evt. ambulant behandling på en psykiatrisk afdeling, psykolog, kommunen, skolen. Der er ikke meget, der lige går som smurt i olie i sådan en situation, så det kan være utroligt tidskrævende, og som regel ligger alle de besøg midt i arbejdstiden, fortæller Hannah Maimin Weil.
Den svære opgave med at passe sit arbejde og samtidigt tage sig af sit syge barn, betyder ofte, at der er store konsekvenser for forældrene. Alle interviewpersonerne fortalte, at de har haft svært ved at passe deres arbejde i perioder, og nogle har været nødt til at sige deres job op eller gå på deltid – enkelte blev endda opsagt fra deres job. Flere havde været sygemeldt i en længere periode eller i flere omgange, og nogle havde fået søvnproblemer og stresssymptomer.
- En af de ting, der har gjort størst indtryk på mig, er, hvor svært det er at tale om, at ens unge har psykiske udfordringer. Flere både forældre og fagpersoner, som vi interviewede, fortalte, at det kan opleves meget skamfuldt at fortælle om, fordi man føler, man ikke har slået til, og at omverdenen indirekte anklager en for at være at være dårlige forældre, siger Hannah Maimin Weil.
Arbejdspladsen har kæmpe betydning
Men arbejdspladsen kan være en stor styrke, hvis der er de rette redskaber til det, og der er forståelse for de pårørendes situation.
- I den anden ende af skalaen har det gjort kæmpe indtryk, hvor stor betydning arbejdspladsen kan have. Jeg er blevet virkelig positivt overrasket over, hvordan vores deltagende virksomheder håndterer de medarbejdere og ledernes, som står med udfordringerne. Fælles for disse arbejdspladser er, at de ser livskriser som noget uundgåeligt – noget der kan ramme alle. I dag er det dig – i morgen er det mig. Og det skal der være plads til.
Derfor arbejder Hannah og forskerne derfor også for at udbrede denne viden til virksomhederne. Målet er at sætte fokus på problemstillingen, skabe debat og forhåbentlig i sidste ende være med til at skabe bedre forhold for pårørende på arbejdsmarkedet.
Gode råd til arbejdspladsen
- Helt overordnet vil jeg sige, at det handler om rummelighed, Det er jo hele arbejdspladsen, der bliver påvirket, når en medarbejder eller en leder har udfordringer, der påvirker arbejdsindsatsen. Så alle har et ansvar for at få tingene til at fungere. Det handler om at skabe rammerne for en åben dialog og en god arbejdspladskultur, hvor der er plads til de bølger, der følger i kølvandet på de livskriser, der rammer os alle, fortæller Hannah Maimin Weil.
Tre konkrete råd:
- Vis empati og forståelse over for din kollega eller leder, som i en periode har det svært, så han eller hun føler sig mødt og ikke føler sig som en belastning på arbejdspladsen.
- Tilpas arbejdsopgaverne og husk, at det går op og ned. Dét, der virker uoverskueligt for den pårørende den ene uge, kan han eller hun måske sagtens overkomme den næste. Det er vigtigt at dialogen om arbejdsopgaverne er åben, og at den foregår løbende. Både for at undgå overbelastning og for at anerkende, at den pårørende rent faktisk stadig er en ressource.
- Find ud af, hvilke muligheder der er i virksomheden for fx nedsat tid, fleksibel arbejdstid, midlertidigt orlov mm. Særligt fleksibiliteten peger flere på har stor betydning for deres mulighed for at passe deres arbejde samtidig med, at de skal støtte deres børn.
Læs mere på www.ppjob.dk
Velliv Foreningen støtter bl.a. fremme af mental sundhed gennem konkrete forebyggende aktiviteter på de enkelte arbejdspladser, så flere medarbejdere og ledere får værktøjer og metoder til enkeltvis og i fællesskab at fremme den mentale sundhed. Du kan læse mere om de indsatsområder, Velliv Foreningen støtter her.