Nyhed 12.03.2021

Stressreducerende online værktøj er klar til test

Aron - Center for bæredygtigt arbejdsliv har, med støtte fra Velliv Foreningen, udarbejdet et gratis online-værktøj i, der hjælper ledelsesteams med at udvikle og lede stærke arbejdsfællesskaber, der forebygger og reducerer stress. Værktøjet 'Core Culture' er udarbejdet i samarbejde med Fire virksomheder og to konsulenthuse. Det er nu klar til at blive testet, og det er frit tilgængeligt.
Projektet Core Culture er lavet af partnerne ArbejdsmiljøCentret, Projekthuset Aron m.f. Projektet får støtte af Velliv Foreningen

Online værktøj, der reducerer stress

I 2018 modtog Aron - Center for bæredygtigt arbejdsliv og Human House Ledelse & Arbejdsmiljø en bevilling på 2.389.750 kr. fra Velliv Foreningen til at udarbejde et online værktøj, der henvender sig til små og mellemstore private virksomheder. Ledelsesværktøjet er udarbejdet igennem et partnerskab mellem Tivoli, HAB, Nordic Computer, Aarhus Vand, ø og Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv. Værktøjet er skabt gennem "co-creation"-tilgangen, hvor virksomhederne har været med i hele processen, og deres erfaringer og viden er integreret i det nye værktøj.

Værktøjet går under navnet Core Culture, og formålet er at klæde ledere på til at skabe en arbejdsfællesskabskultur og reducere stress på arbejdspladsen.

Core Culture består blandt andet af 20 indsatser til at styrke arbejdsfællesskabet i virksomheden, samt et måleværktøj, så virksomhederne kan måle oplevelsen af deres arbejdsfællesskab og få anbefalet konkrete indsatser til at forbedre det.

Test af værktøjet 

"Stærke arbejdsfællesskaber udvikles ved, at ledelsen i virksomheden sikrer, at virksomheden har en tydelig kerneopgave, som alle har kendskab til. Derudover er det vigtigt, at alle har en klar forståelse af eget bidrag til kerneopgaven, og at alle i dagligdagen har en praksis og adfærd, der fremmer den. Det kan vores værktøj hjælpe med," fortæller Hanne Christensen fra Aron, Center for bæredygtigt arbejdsliv, der er tovholder på projektet. 

I foråret 2020 modtog Aron - Center for bæredygtigt arbejdsliv endnu en bevilling fra Velliv Foreningen på 353.199 kr. til at afprøve Core Culture hos andre små- og mellemstore virksomheder end deres partnerne. Det er denne version af værktøjet, der nu ligger frit tilgængeligt, og alle er velkomne til at bruge det og give feedback.

Testperioden løber i første halvdel af 2021. 

Core Culture

Find testværktøjet og få mere information om projektet her