Lysten skal drive værket.
Det gammelkendte udtryk passer særdeles godt på det syn, formanden for Velliv Foreningen Peter Gæmelke har på medlemmernes vilje til at udnytte de demokratiske muligheder i den fem år gamle filantropiske forening.
Peter Gæmelke kan således sagtens forstå, at en stor del af Velliv Foreningens 350.000 medlemmer, der alle er automatiske medlemmer af foreningen som kunder i pensionsselskabet Velliv, betakker sig for at stille op eller stemme til repræsentantskabsvalgene i foreningen.
”Jeg har fuld respekt for, at nogen bare er med i Velliv Foreningen, fordi de har en pension, som skal passes godt og ordentligt, sådan at de sikrer deres alderdom. At de ikke vil engagere sig i denne forening, fordi de måske er engageret i 1.000 andre ting eller bare passer deres arbejde, kan jeg sagtens forstå. Efter min mening er det dem, der har lyst til at gøre deres indflydelse gældende, som skal gøre det,” fastslår Peter Gæmelke i et interview med Fundats.
Trods formandens udtalte forståelse for nogle medlemmers ønske om ikke at engagere sig, er gruppen af medlemmer, der gerne vil have indflydelse, betragtelig i Velliv Foreningen.
Engagementet var blandt andet tydeligt ved valgene til repræsentantskabet i Region Sjælland og Region Hovedstaden tidligere på året. Her udnyttede henholdsvis 12,1 og 9,8 procent af medlemmerne deres mulighed for at være med til at vælge, hvem der skulle have sæde i repræsentantskabet, og i begge regioner var det højere stemmeprocenter end ved det seneste valg.
”Jeg forventer ikke, at vi nogensinde kommer op på 40-50-60 procent i stemmetal. Men kan vi fortsætte med at have mellem 10 og 15 procent, som engagerer sig ved at stemme på, hvem der skal varetage denne forenings opgaver, er det i min optik et godt fundament. Jo flere, der stemmer, desto stærkere fundament har vi til at træffe beslutninger på medlemmernes vegne. Den opbakning, vi har fået indtil videre, er jeg meget tilfreds med, og der er et godt engagement både i repræsentantskabet og i bestyrelsen – og om muligt vil vi gerne styrke medlemsdemokratiet og medlemsengagementet yderligere,” understreger Peter Gæmelke.
Nyt regionalt bevillingsudvalg
Blandt andet derfor har bestyrelsen i Velliv Foreningen netop udarbejdet et forslag om at nedsætte et regionalt bevillingsudvalg, som – hvis det vedtages – fra starten af 2021 skal tage stilling til de mange mindre ansøgninger, den filantropiske forening modtager inden for sit fokus på mental sundhed. Forslaget bliver fremlagt for foreningens højeste myndighed, repræsentantskabet, på et digitalt repræsentantskabsmøde torsdag den 12. november.
”Som det er i dag, er det bestyrelsen, der på alle niveauer beslutter, hvilke initiativer vi sætter gang i. Tanken med bevillingsudvalget er, at det skal tage sig af alle de mindre bevillinger fra lokalområderne, mens vi beholder de lidt større projekter i bestyrelsen. Det skal både ske for at engagere repræsentantskabet, som rigtig gerne vil involveres yderligere, og for at sprede indsatserne en smule, altså lave en ny form for arbejdsdeling. Bestyrelsen lægger op til, og indstiller til repræsentantskabet, at nedsættelsen af udvalget bliver vedtaget den 12. november, og jeg føler mig overbevist om, at repræsentantskabet også synes, det er en god idé,” siger Peter Gæmelke.
Han oplyser, at bevillingsudvalget skal bestå af fem repræsentantskabsmedlemmer – én fra hver region – samt én person fra bestyrelsen.
Bør fastholde fokus på mental sundhed
Oprindeligt var det planen, at Velliv Foreningens repræsentantskab på mødet den 12. november også skulle diskutere og godkende en ny delstrategi vedrørende foreningens almennyttige fokus på mental sundhed. Den nuværende delstrategi på området er for perioden 2017-2020.
Men på grund af coronakrisen er forarbejdet forsinket, og det bliver nu kun en drøftelse, der skal ske på november-mødet. Dernæst vil bestyrelsen udarbejde et decideret forslag, som repræsentantskabet i stedet tager stilling til på sit møde i marts 2021.
Peter Gæmelke lægger dog ikke skjul på, at står det til ham, skal der ikke ændres på strategien om at bruge 20 procent af overskuddet på almennyttige initiativer, der fremmer den mentale sundhed blandt andet på jobbet.
”Ud fra, hvad vi indtil videre har drøftet i bestyrelsen, er udgangspunktet, at vi gerne vil fortsætte med det, vi satte i værk for tre år siden. Vi vil ikke bevæge os ud på nye områder, for der er stadig så store opgaver at løse i forhold til mental sundhed. Så set med mine briller skal mental sundhed fortsætte med at være på dagsordenen, og det synspunkt tror jeg vil møde fuld opbakning i repræsentantskabet,” siger Peter Gæmelke.
Ved valgkampen i Region Sjælland og Region Hovedstaden op til repræsentantskabsvalget i foråret var fokus blandt kandidaterne især på foreningens almennyttige uddelinger. Formanden er ikke i tvivl om, at det skyldes en ægte interesse blandt de mest engagerede medlemmer for netop det mentale sundhedsområde.
”Jeg tror, at et flertal af dem, der engagerer sig, har et godt øje til, at vi bruger nogle af vores penge på at gøre noget godt for det danske samfund. Og vi oplever meget stor sympati og opbakning til, at vi netop har valgt at fokusere på den gren, der hedder mental sundhed,” understreger Peter Gæmelke.
Analyse viste huller i ostelagkagen
At det er dette område, Velliv Foreningen har kastet sin almennyttige kærlighed på, skyldes ifølge Peter Gæmelke en analyse, der blev foretaget op til foreningens stiftelse i august 2015.
”Der er jo mange i fonde, som støtter de forskellige retninger, men vores analyse viste, at i forhold til den mentale sundhed var der huller i ostelagkagen. Og vi ville jo gerne finde et område, hvor der var plads til os. Billedet var, at der var stigende mentale sundhedsproblemer på det danske arbejdsmarked, blandt andet i lyset af, at antallet af stresstilfælde er stigende og har været det de seneste 15-20 år. Derfor satte vi ind her, og mit indtryk er, at det har været et rigtigt valg. Det kan vi blandt andet se på de mange ansøgninger, vi modtager både fra forskningsverdenen og fra formidlere, som hjælper med at lave nye strukturer på arbejdspladserne. Og mit ønske er, at vi om 20 år har gjort så meget, at vi kan begynde at lave forebyggende i stedet for helbredende indsatser,” siger Peter Gæmelke.
Coronakrisens mange konsekvenser, blandt andet mere hjemmearbejde, har tydeliggjort nye mentale sundhedsudfordringer for danskerne, og på den baggrund har Velliv Foreningen bevilget midler til tre projekter, der undersøger, hvordan danskerne mentalt er blevet påvirket under krisen.
”Der er en betydelig interesse for at få penge til forskningsprojekter, som kan dokumentere, hvordan vi kan gøre det bedre i morgen, end vi gjorde i går, og der er meget stor opbakning i foreningens bestyrelse til, at vi skal gøre noget, der er funderet på viden, og ikke bare smide penge ud til højre og venstre. Derfor vil vi meget gerne støtte projekter, som giver et nyt vidensgrundlag. Men vi vil også gerne støtte aktiviteter ude i landskabet i ethvert hjørne af Danmark, for eksempel virksomheder, der vil sætte særlig fokus på mental sundhed og derfor hyrer en konsulent, eller lokale aktiviteter, hvor man sætter sig sammen og taler med hinanden på en ny måde for dermed at få det bedre med hinanden,” siger Peter Gæmelke.
Formuen skal ikke være større
Den femtedel af Velliv Foreningens overskud, der bruges på almennyttige uddelinger, udgjorde sidste år 60 millioner kroner, og Peter Gæmelke forventer, at der trods coronakrise vil være et tilsvarende beløb at gøre godt med i indeværende år.
”Det er vigtigt for os at fastholde aktivitetsniveauet. I de første år har vi ikke helt brugt alle de penge, der blev hensat til almennyttigt arbejde, så vi har nogle reserver stående fra de andre år, som om nødvendigt kan bruges til almennyttigt arbejde i år. Den fondslignende struktur, vi dér har, hvor vi gerne vil være til gavn for ikke kun de 350.000 medlemmer, men for hele det danske samfund, ser ud til at udvikle sig pænt og ordentligt,” pointerer formanden.
På Velliv Foreningens repræsentantskabsmøde i juni i år, hvor årsrapporten fra 2019 blev godkendt, præsenterede formanden et solidt overskud på 616 millioner kroner. Heraf blev 300 millioner kroner udloddet – fordelt med 240 millioner kroner i udbetalt medlemsbonus og 60 millioner kroner til almennyttige uddelinger – mens over halvdelen af overskuddet, 316 millioner kroner, blev lagt til side for, som formanden dengang udtrykte det, ”at gøre foreningen mere robust.”
– På repræsentantskabsmødet i juni talte du også om at udvise ”rettidig omhu i en krisetid.” Er jeres filosofi rent økonomisk at gå med både livrem og seler?
”Både ja og nej. Vi vil have en ordentlig, veldrevet virksomhed. Men vi har også besluttet, at vi ikke vil bygge formuen op til at være megameget større, end den er i dag. Formuen skal ikke vokse til himmelhøje værdier, men derimod være anvendelsesorienteret og gøre gavn og glæde i det danske samfund. Vi vil dog alligevel konsolidere den med det laveste, man kan, for at følge med inflationen i det danske samfund, og det gør vi hvert år. Det er rigtigt, at vi i juni godt kunne have brugt 100 millioner kroner mere til bonus og almennyttigt arbejde. Men i lyset af corona og usikkerheden om, hvad det kommer til at betyde, samtidig med at markedet var ved at falde sammen og renterne faldt, valgte vi at tage sikkerhedshandskerne på. Og det var der fuld opbakning til,” siger Peter Gæmelke.
”Det betyder så også,” tilføjer han, ”at vi næste år, hvis Velliv i indeværende vanskelige år laver lidt færre penge, faktisk har lidt reserver, som vi kan bruge både til bonus og almennyttigt arbejde.”
Nu, hvor 2020 er gået ind i sin sidste sjettedel, understreger Peter Gæmelke, at det år, som især fra marts og frem til sommerperioden gav dybe panderynker i store dele af samfundet og herunder i Velliv Foreningens bestyrelseslokale, formentlig ikke ender så galt som frygtet rent økonomisk.
”Da vi havde møde i juni, var vi nede i et hul, og Velliv var også udfordret. Men i dag ser det meget, meget mere positivt ud. Foreningens indtægtsniveau er igen positivt, og afkastet fra Velliv ser også fornuftigt ud. Det hele udvikler sig i en positiv retning. Det eneste, der presser pensionsselskaberne, er det lave renteniveau. Så totalt ser det ud til, at vi kommer ud med et godt resultat også i 2020,” siger Peter Gæmelke.
Anderledes udvikling end forventet
Da Velliv Foreningen blev stiftet 6. august 2015 ved en opdeling af Tryghedsgruppen, havde foreningen 330.000 medlemmer, som alle var kunder i Nordea Liv & Pension. Med stiftelsen fulgte en formue på otte milliarder kroner.
I dag har foreningens medlemstal rundet 350.000, svarende til antallet af kunder i pensionsselskabet Velliv, og udviklingen er ifølge Peter Gæmelke et billede på, at ”pensionsselskabet udvikler sig ganske fornuftigt” og ”ligger i den bedste tredjedel, hvilket er meget tilfredsstillende.”
Og væksten vil fortsætte, vurderer han.
”Der er stor interesse for at blive en del af et kundeejet selskab, hvor pengene bliver i selskabet og ikke sendes ud til andre hjørner og kroge, bortset fra de penge, der bruges til at styrke mental sundhed. Vi er jo ikke en fond, men på det felt vil vi gerne arbejde almennyttigt. Nogle af pengene er skabt af fortiden, og derfor synes vi, det giver mening at bruge nogle af dem til noget almennyttigt i det danske samfund,” siger Peter Gæmelke.
Når Peter Gæmelke kigger tilbage på de første fem år med Velliv Foreningen, understreger han, at foreningen i dag er et helt andet sted, end han havde troet, hvis han i 2015 var blevet bedt om at kigge i krystalkuglen.
”For fem år siden troede vi, vi skulle sidde og forvalte en formue og udbetale en vis del af den som bonus til de medlemmer, der står bag foreningen, og så skulle vi i øvrigt lave lidt almennyttigt arbejde. Men at vi i dag ejer vores eget pensionsselskab 100 procent, havde vi ikke forestillet os dengang. Man kan sige, at vi har nyttiggjort den store pose penge, som vi endte med at tage med ud af Tryghedsgruppen, på den måde, at vi har skabt et kundeejet selskab. I min optik har vi bevæget os tilbage til en slags andelsselskab, hvor kunderne ejer deres eget selskab, og de penge, selskabet genererer, kommer enten ind på pensionskontoen eller hjem til det enkelte medlem. De bliver hverken sendt til København, Stockholm eller Helsinki. Og ved siden af det har vi gjort en indsats med de almennyttige uddelinger inden for mental sundhed for den voksne danske befolkning. Alt i alt har det været en markant anden udvikling, end jeg havde forventet,” fastslår Peter Gæmelke.
Skribent: Michael Monty, Fundats