Nikolaj Madsen vidste godt, at han burde være mere fysisk aktiv. Men lange dage foran skrivebordet på jobbet og dernæst tid med familien gjorde, at motionen ofte var det, der blev sorteret fra.
- Jeg vidste godt, jeg dyrkede for lidt motion, og jeg gik med evig dårlig samvittighed over, at det altid blev tilsidesat. Men det er svært at arbejde mindre eller være mindre sammen familien, og der var motion det letteste at vælge fra, siger han.
Så da hans arbejdsplads takkede ja til at deltage i et forskningsprojekt ledet af hjerneforsker Troels Kjær og Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, så Nikolaj Madsen det som en mulighed for at få bugt med den dårlige samvittighed.
I 12 uger fik Nikolaj Madsen og hans kolleger i Advodan i Næstved monitoreret deres søvnmønstre og aktivitetsniveau elektronisk. Projektet gik ud på at teste medarbejdernes motionsvaner samt søvn og stress i håbet om at kunne fremme den mentale sundhed for den enkelte. Udover Nikolaj Madsens arbejdsplads Advodan deltog også Nordea og Tryg i Næstved.
Velliv Foreningen har støttet forskningsprojektet med 2,1 mio. kroner. Projektet er et af de tiltag, som Velliv Foreningen støtter for at fremme mental sundhed – særligt i arbejdslivet.
Forsøgte sig med fitnesscenteret igen
Deltagerne i projektet fik tilbudt et medlemskab til en valgfri sportsaktivitet samt et garmin-ur, der trackede deres fysiske aktivitet. De blev også bedt om at holde mobiltelefonerne ude af soveværelset og i stedet bruge et gammeldags vækkeur. De første fire uger var til kontrol og de næste otte uger stod den på motion og mobilen ud af soveværelset.
For Nikolaj Madsen var motionen det mest interessante. Han følte sig ikke distraheret af mobiltelefonen, der normalt ladede op i et skab om natten, og han følte sig heller ikke stresset i hverdagen.
- Jeg var ret motiveret for at få nogle gode vaner til at komme i gang med træning. At det ikke var en byrde, man skulle igennem, men at det kunne blive en del af en normal hverdag, siger han.
Tidligere havde han meldt sig ind i et fitnesscenter, men uden rigtigt at komme i gang med at træne. Derfor valgte han også et medlemskab til fitnesscenteret til projektet for at se, om det ville ændre sig denne gang.
- Jeg følte, jeg var forpligtet over for forskningsprojektet, og det motiverede mig til at starte op på ny. Det var også sjovt, at vi som kolleger deltog sammen og man kunne snakke om det til frokost, fortæller han.
