Gå til sidens indhold
Arbejdspladser

AFSLUTTET: Pas på dig selv kollega!

Mængden af vold mod københavnske buschauffører er stigende. Derfor skal buschaufførerne hjælpe hinanden til at håndtere konflikter, der kan føre til vold og trusler i bussen. Ledere og tillidsvalgte uddannes til at tage samtaler med kollegaer, så de får værktøjer til at undgå konflikter. Det kan styrke både den fysiske og den mentale sundhed for buschaufførerne.

Indsats mod vold mod buschaffører i København

”Pas på dig selv kollega!” er titlen på Arrivas nye indsats som skal lære buschauffører at undgå konflikter, som kan føre til vold og voldelige hændelser. Antallet af voldstilfælde i de københavnske busser er stigende. Der indrapporteres 30-60 tilfælde af vold og trusler om vold hvert år, men Arriva vurderer, at det er langt i underkanten af virkeligheden, da mange af buschaufførerne ikke rapporterer alt, hvad de oplever, videre til ledelsen.

For at sikre buschaufførernes fysiske og mentale sundhed har Arriva netop startet et forløb, hvor alle 1182 buschauffører på Storkøbenhavns tre største busanlæg i Ejby, Gladsaxe og Ryvang bliver introduceret til redskaber, der kan gøre dem bedre til ikke at optrappe situationer, der kan ende i vold. Samtidig skal driftsledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter uddannes i at opdage de buschauffører, der kan have svært ved at håndtere og nedtrappe ophidsede kunder og trafikanter.

”Det kan få store konsekvenser for vores buschauffører, hvis de bliver udsat for - eller indblandet i -voldsepisoder i løbet af deres arbejdsdag. I halvdelen af de indrapporterede tilfælde ender det med sygefravær for den involverede buschauffør. Vold er farligt for både krop og sjæl, og derfor går Arriva forrest for at uddanne vores driftsledere, tillidsvalgte og instruktører i at coache og vejlede deres kollegaer i at håndtere optræk til vold og generelt forebygge voldsepisoder ved at udvise venlig og rolig adfærd,” fortæller Dorthe Nedermark, der er Head of Corporate Health, Safety and Environment i Arriva.

Arriva vil med indsatsen forebygge og formindske antallet af konflikter, trusler og vold i busserne. Uddannelsen af driftsledere og andet personale vil også gøre dem bedre til at opdage kollegaer, der også på andre måder ikke har det godt. De vil blive bedre i stand til at forstå og se tegn på mistrivsel som stress, depression, angst, søvnproblemer og livskriser.

Erfaringerne fra ”Pas på dig selv kollega” vil Arriva dele med andre lignende virksomheder, så de kommer hele branchen til gode.

Tilfælde af vold i Arrivas busser i Storkøbenhavn

Arrivas buschauffører uddannes allerede i konflikthåndtering. Men der er sket en stigning i antallet af voldsepisoder, der involverer buschaufførerne. Der rapporteres årligt 30 – 60 voldsepisoder fra de 1.182 buschauffører tilknyttet busanlæggene i Ejby, Gladsaxe og Ryvang. Halvdelen af tilfældene fører til sygefravær for den involverede buschauffør.

Arriva antager, at de indrapporterede tilfælde af vold er en kraftig underrapportering. I en undersøgelse svarede 60 procent af 117 buschauffører, at de havde oplevet trusler eller vold i løbet af det seneste år. I samme undersøgelse blev der spurgt ind til årsagen til, at vold, trusler og konflikter opstår, og her angav buschaufførerne, at de fleste konflikter opstår i forbindelse med billettering, i mødet med unge ”ballademagere” samt i mødet med påvirkede og aggressive passagerer.

”Den mest effektive måde at reducere konflikter i forbindelse med billettering på, er umiddelbart at overlade billetkontrollen til kontrollørerne og lade chaufførerne koncentrere sig om kørslen. Det har Movia allerede tilladt i 5C og 4A busserne, hvor passagererne frit kan benytte alle indgange i bussen. Indtil det bliver en realitet på de øvrige linjer, vil Arriva fortsat instruere, træne og uddanne sine chauffører i, hvordan de kan undgå konflikter, der kan føre til trusler og vold ”siger Dorthe Nedermark, Head of Corporate Health, Safety and Environment i Arriva.

Problem

Mængden af vold mod københavnske buschauffører er stigende, hvilke har alvorlige menneskelige og mentale konsekvenser. Arrivas største udfordring er en stigning i voldsanmeldelser på de tre største busanlæg i Ejby, Gladsaxe og Ryvang, hvor halvdelen af tilfældene fører til sygefravær for den involverede buschauffør. Dette projekt vil udvikle strategier til at forebygge, at buschauffører udsættes for vold og trusler i arbejdstiden. Indsatsen skal styrke chaufførernes forudsætninger for at håndtere episoder med optræk for vold og trusler og fremme et arbejdsfællesskab, hvor venlig og rolig adfærd værdsættes og anerkendes.

Målgruppe

Målgruppen for projektet er primært driftslederne på Arrivas tre største busanlæg: Ejby, Gladsaxe og Ryvang. Projektet vil i første omgang involvere 1.182 chauffører og deres ledere, i alt 1210 personer. På sigt er målgruppen mere udbredt, da det vil komme resten af Arrivas chauffører til gode.

Metode

Indsatsen bygger på en klassisk arbejdsmiljøtilgang om systematisk forebyggelse af vold og trusler, hvilket er en tilgang som Arriva allerede hviler på. I dette projekt arbejdes ud fra nyere metoder om konfliktnedtrapning og fællesskabets muligheder for at fremme en ”venlig kultur”. Ledere og tillidsvalgte introduceres til værktøjer for at undgå konflikter. Samtidig uddannes de i at opdage de buschauffører, der kan have svært ved at håndtere og nedtrappe ophidsede kunder og trafikanter.

Vision

Dette projekt adskiller sig fra tidligere indsatser ved at koble kerneopgaven, ledelse, gruppe/individniveauet med mental sundhed på arbejdspladsen for at forebygge vold og trusler. 

Potentiale

Projektet har et langsigtet perspektiv, og erfaringerne vil sandsynligvis kunne overføres til andre lignende arbejdspladser. Det kan endvidere være til stor nytte for passagerer, da projektet forhåbentlig vil skabe en mere positiv stemning i busserne.

Resultater

Indsatsen er nu afsluttet. Projektets overordnede mål har været at udvikle strategier og gode greb til at forebygge, at buschauffører udsættes for vold og trusler i arbejdstiden. I forlængelse heraf var projektets ambition, at skabe en kulturforandring blandt chaufførerne, hvor man bevæger sig væk fra en myndigheds-/ kontrolkultur over til en servicekultur, hvor man forebygger konflikter og nedtrapper dem, såfremt de alligevel opstår. Ovenstående mål er blevet realiseret gennem uddannelse/kvalificering af 38 udvalgte nøglepersoner. Disse nøglepersoner er ledere, tillidsrepræsentanter (TR), sikkerhedsrepræsentanter (HSE), linjerepræsentanter (LR) og instruktører (INS). Nøglepersonerne er således blevet trænet i, at hjælpe kollegaer før det går galt, i stedet for at håndtere situationen når det er gået galt. I 2019 har det resulteret i en halvering i antallet at hændelser som fører til sygemeldinger pga. at vold og trusler.

Evalueringen af projektets outcome og effekter på længere sigt er baseret på analyser af en kombination af kvantitative og kvalitative data. Evalueringerne viser følgende:

  • Ledelsen har opnået øget viden om og evne til at spotte tidlige tegn på mistrivsel - f.eks. stress, depression, angst, søvnproblemer eller kriser i livet. Projektets nøglepersoner har som led i deres uddannelse/kvalificering modtaget undervisning i fysiske, psykiske og kognitive symptomer på stress, depression og angst. Dette har medført, at de har øget deres kompetencer i at spotte tidlige tegn på mistrivsel.
  • Arbejdspladsen har opnået øget viden om, hvilke forhold i arbejdet, der kan øge risikoen for vold og trusler. De har desuden fået mulighed for at udvikle gode strategier i forhold til disse. Projektets nøglepersoner har som led i deres uddannelse/kvalificering modtaget undervisning omhandlende mental ubalance, stress og krisereaktioner, samt hensigtsmæssige måder at forebygge og håndtere dette på. Dette er sket med henblik på at øge nøglepersonernes viden om, hvilke forhold i arbejdet, der kan øge risikoen for vold og trusler.
  • Der er blevet skabt et arbejdsfællesskab og en arbejdskultur, hvor driftsledere, TR og HSE har let ved at spørge “Er du ok?”, og invitere til- eller insistere på dialog om mental balance. Projektets nøglepersoner har modtaget undervisning i samtaleteknikker og forskellige kommunikative strategier. Formål hermed har været, at fremme et arbejdsfællesskab og en arbejdskultur, hvor nøglepersonerne har let ved at invitere til - eller insistere på dialog om mental balance. Som led heri har der blandt andet været arbejdet med rollespil, øvelser og dialog. På blot et år har nøglepersonerne gennemført mere end 1.300 korte og længere samtaler om konfliktforebyggelse eller nedtrapning med chauffører på de tre anlæg.

Konkluderende kan det konstateres, at statistikken over volds- og trusselepisoder viser en tydelig postiv udvikling efter projektets begyndelse. I årene frem til 2018 var der en klar opadgående udvikling i antallet af anmeldte episoder på de tre største anlæg i Københavnsområdet, der har deltaget i projektet (Ryvang, Gladsaxe og Ejby). I året 2018-2019 er der imidlertid sket et markant fald i anmeldte episoder, både dem med og uden fravær. Antallet af episoder med efterfølgende fravær er reduceret med mere end 50 % på de tre anlæg. Dermed er antallet af anmeldte volds- og trusselsepisoder med efterfølgende fravær lavere i kølvandet på projektets afslutning, end det har været i nogle af de foregående tre år. Ser man på udviklingen af anmeldte episoder med og uden fravær for det øvrige Danmark, er der i 2016-2018 ikke den samme ændring, som kan identificeres hos Ryvang, Gladsaxe og Ejby.

Relaterede projekter
Viden og formidling

Digital sundhed på arbejdspladsen. Har smartphones en negativ effekt på kognition?

En forskergruppe samlet af Syddansk Universitet skal afsløre sammenhængen mellem brug af smartphones på arbejdspladsen og medarbejderes stress og manglende opmærksomhed.

Læs mere
Arbejdspladser

Sund IT ledelse

En ny indsats skal være startskuddet til kampen mod dårlig mental sundhed blandt medarbejdere og ledere i små IT-virksomheder.

Læs mere
Viden og formidling

Arbejdstid og mentale helbredskonsekvenser

Det kan måske gå ud over den mentale sundhed at arbejde i for lang tid ad gangen, i skiftehold og om natten. Ny dansk forskning vil gøre det nemmere at vurdere, om der er behov for opdaterede anbefalinger på området.

Læs mere