Arbejdstid og mentale helbredskonsekvenser
Det kan måske gå ud over den mentale sundhed at arbejde i for lang tid ad gangen, i skiftehold og om natten. Men det er ikke entydigt påvist endnu, og der kan være forskelle fra verdensdel til verdensdel. Derfor er der brug for dansk forskning, der kan afdække risikoen ved særlige arbejdstider. Resultaterne vil gøre det nemmere for arbejdsmarkedets parter og politikere at vurdere, om der er behov for nye anbefalinger.
Forskning tyder på, at særlige arbejdstider kan være forbundet med større forbrug af medicin, der skal afhjælpe mentale sundhedsproblemer. Det vil en forskergruppe fra TeamArbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lægekonsulenten.dk bruge som udgangspunkt for at bekræfte eller afkræfte om lange arbejdstider, skiftehold og natarbejde kan være farligt for den mentale sundhed. Eksisterende forskning har længe peget på de risici forbundet med den slags arbejdsforhold, hvilket har fået EU til at indføre grundlæggende regler for arbejdstider. Men forskningen er på mange måder usikker og resultaterne er varierende fra verdensdel til verdensdel. Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvordan vi i Danmark bliver påvirket.
”Arbejdstidens placering og længde er af væsentlig betydning for medarbejdere, virksomheder og på det politiske niveau. Sikker viden om mulige helbredskonsekvenser er en forudsætning for effektiv forebyggelse. Vi ved stadig ikke nok om arbejdstidens påvirkning af den mentale sundhed. Vi skal derfor afklare, om arbejdstid øger risikoen for dårlig mental sundhed,” siger Karen Albertsen, der er forsker i TeamArbejdsliv.
Problem
National og international forskning tyder på, at særlige arbejdstider kan have konsekvenser for den mentale sundhed. På trods af omfattende forskning er der stadig uafklarede spørgsmål, og sammenhængen mellem arbejdstidens organisering og de ansattes helbred er ikke entydigt påvist endnu. Der er derfor behov for mere præcis viden om, hvordan eksempelvis skifte- og nattearbejdere i Danmark bliver påvirket af deres arbejdstider. Dette projekt vil afklare hvorvidt lange arbejdstider, skifteholdsarbejde og natarbejde øger risikoen for udvikling af mentale problemer og om eventuelle effekter afhænger af faktorer såsom social klasse, køn og alder.
Målgruppe
Den primære målgruppe for projektet er beslutningstagere på et overordnet politisk og administrativt niveau samt en lang række interesseorganisationer indenfor arbejdsmarkedsområdet. Den sekundære målgruppe er personer med særlige arbejdstider. Arbejde i skiftehold og natarbejde er i Danmark mest udbredt inden for social- og sundhedssektoren, i industrien og indenfor transport, politi og redning. Lange arbejdstider er typisk knyttet til vidensarbejde, ledere samt grupper som lastbilchauffører, dagplejere og maskinførere.
Metode
Forskergruppen vil koble data fra spørgeskemaer til registerdata om forbrug af medicin, der bruges for at afhjælpe mentale sundhedsproblemer. Deltagerne i de forskellige spørgeskemaer bliver fulgt i registre fra tidspunktet for spørgeskemarunden og indtil en eventuel udvikling i forbruget af medicin.
Vision
Sammenhængen mellem arbejdstid og mentale helbredskonsekvenser har allerede været testet i andre sammenhænge - dog med manglende evidens. Dette projekt har til formål er at afklare, hvorvidt lange arbejdstider, skifteholdsarbejde og natarbejde, som det praktiseres i Danmark i dag, øger risikoen for udvikling af mentale helbredsproblemer målt gennem forbrug af medicin, der skal afhjælpe mentale sundhedsproblemer.
Potentiale
Projektet vil bidrage med mere sikker viden om mulige helbredskonsekvenser af lange arbejdstider, skifte- og natarbejde. Dette er en forudsætning for effektiv forebyggelse og videreudvikling af retningslinjer, som har stor betydning på arbejdsmiljøregler for virksomheder og forskellige arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Forskerteamet bag er meget kompetente med en bred faglig viden og udgøres af TeamArbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lægekonsulenten.dk.
