Sund Digital Arbejdsplads

Huset Venture modtager en bevilling på 249.560 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke det kollegiale fællesskab blandt virksomhedens 150 medarbejdere med et nyt digitalt koncept.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Huset Venture

CVR-nr: 31835666

Bevilling

DKK 249.560

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Digitalt projekt skal styrke fællesskab og mental sundhed

Hos Huset Venture arbejder 95 procent af medarbejdere i fleksjob på grund af synlige eller skjulte handicap. De korte arbejdstider samt spredte afdelinger skaber udfordringer for både relationer og samarbejde.

Projektet løber fra maj 2025 til oktober 2026 og omfatter både medarbejdere og ledere i Huset Venture. Målet er at reducere isolation, fremme relationer og skabe digitale rammer, der understøtter mental sundhed i en fleksjobkontekst.

Undervej skal projektet udvikle fælles digitale rammer, der kan binde de fire afdelinger tættere sammen. Det skal sikre, at samarbejde og trivsel ikke begrænses af korte arbejdstider eller geografiske afstande.

Fra isolation til digitale fællesskaber

Workshops og øvelser danner fundamentet for projektet er skal være med til at skabe en stærkere samhørighed i hele organisationen. En ledelsesworkshop kickstarter indsatsen, mens et fælles digitalt møde skal give alle medarbejdere indsigt i digital trivsel og samarbejdsmuligheder.

Derudover planlægges en personaledag på Musholm Feriecenter, der skal samle medarbejdere fra alle afdelinger i Aarhus, Ringkøbing, Kolding og Storkøbenhavn. Dagen skal med workshops og øvelser styrke relationerne på tværs og skabe grobund for en stærkere fællesskabsfølelse.

En ekstern konsulent følger projektet tæt og sikrer, at mental sundhed forbliver i fokus. Forankringen sker gennem halvårlige digitale personalemøder og løbende evaluering, så resultaterne bliver en varig del af Huset Ventures arbejdskultur.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps