Styrket mental trivsel med hesteassisteret udvikling (HAU) i gruppeforløb (videreføres igen)
Ansøger
Søndervang
CVR-nr: 36277475Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2026
En støtte til unge i mistrivsel
Indsatsen retter sig mod unge i mistrivsel, der ønsker forandring i deres liv, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for at betale for et sådant forløb.
Målet er at skabe trygge rammer, hvor de unge kan udvikle sig i samspil med hestene og i små grupper. Her får de mulighed for at arbejde med både personlig trivsel og sociale relationer i et miljø, hvor der er plads til den enkelte.
Projektet bygger videre på gode erfaringer fra 2024 og 2025, hvor lignende forløb har vist positive resultater.
Fokus på trivsel, kommunikation og lederskab
Aktiviteterne i projektet er bygget op omkring fire temaer: kontakt til kroppen og nærvær, sociale kompetencer, tydelighed og kommunikation samt lederskab i eget liv.
Gennem øvelser med hestene, mindful træning og fælles refleksion får deltagerne konkrete erfaringer, som de kan overføre til deres hverdag.
Ved opstart udfylder deltagerne et spørgeskema med personlige mål for forløbet, som evalueres ved afslutningen. På den måde bliver indsatsen både målrettet og individuel, samtidig med at fællesskabet i gruppen understøtter den enkeltes udvikling.