Større trivsel og forbedret samarbejde i medarbejderstaben

AIDS-Fondet modtager en bevilling på 200.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt der skal styrke medarbejdernes kompetencer og skabe et fælles sprog om psykologisk tryghed.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

AIDS-Fondet

CVR-nr: 10619807

Bevilling

DKK 200.000

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Fokus på psykologisk tryghed

Medarbejdergruppen hos AIDS-fondet er vokset med 33 procent det seneste år, og væksten har øget behovet for at etablere bedre rammer, styrke samarbejdet og sikre større fokus på psykologisk tryghed på tværs af organisationen

Samtidig ønsker AIDS-Fondet at styrke inklusionen, både internt i organisationen og i forhold til de brugere, som benytter sig af Fondets forskellige tilbud. På den måde bliver projektet også et skridt i retning af at skabe større åbenhed og fællesskab omkring organisationens arbejde. 

Projektet løber fra maj til december 2025 og omfatter i alt 39 medarbejdere og 5 ledere. Målet er at skabe en kultur, hvor medarbejdere oplever både tryghed og meningsfuldhed i hverdagen.

Workshops og coachingsessions

Projektet indledes med en kick-off-workshop for hele organisationen, hvor begrebet psykologisk tryghed kobles direkte til AIDS-Fondets praksis og hverdag. Derudover gennemføres en række lederworkshops og coachingsessioner, der skal sikre, at ledelsen fungerer som rollemodeller i arbejdet med tryghedsskabende adfærd.

Medarbejderne inddrages aktivt gennem teammålinger, dialog og halvdagsworkshops, hvor de sammen udvikler konkrete redskaber og vaner til at styrke samarbejde og trivsel. På den måde skabes der en fælles retning og et sprog, som alle i organisationen kan bruge.

Forløbet afsluttes med en workshop for ledergruppen, hvor fokus er på forankring af de nye indsigter og processer. Målet er at sikre, at arbejdet med psykologisk tryghed ikke stopper ved projektets afslutning, men fortsætter som en integreret del af AIDS-Fondets kultur.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps