Spil & Samvær – Trivselsfællesskaber for unge voksne i Støvring
Ansøger
Charity
CVR-nr: 35746897Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Nordjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til fællesskabet blandt unge
Flere unge i Støvring efterlyser et sted at høre til – et uformelt fællesskab, hvor man ikke skal præstere, men blot kan være sig selv.
Charity ønsker derfor at projektet Spil & Samvær skal skabe et nærværende miljø, hvor brætspil fungerer som et naturligt samlingspunkt for samtaler, nye relationer og social trivsel.
Projektet består af 20 guidede brætspilsaftener, hvor unge i alderen 20–35 år kan mødes uden præstationskrav og uden at skulle levere andet end deres eget nærvær. Målet er at styrke mental trivsel og mindske den stigende ensomhed, som mange unge i lokalområdet oplever.
Nærvær, samtale og guidede brætspil
Brætspilsaftenerne byder på guidede brætspil, hygge og let forplejning, og en fast vært der sammen med frivillige sørger for at skabe ro, struktur og gode rammer for samvær. Fokus er på nærvær og kontakt deltagerne imellem, og aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med uanset erfaring.
Det guidede format hjælper deltagerne ind i fællesskabet, mens de uformelle rammer gør det nemt at tale sammen og danne nye venskaber.
Projektets langsigtede mål er, at deltagerne ikke blot finder nye relationer, men også får mod på at engagere sig mere i lokalmiljøet. Charity håber, at mange vil fortsætte med at bruge caféens tilbud og tage del i øvrige sociale fællesskaber i byen, også efter projektperioden er slut.