Sociale fællesskaber for flere i Struer
Ansøger
KIRKENS KORSHÆR
CVR-nr: 10493099Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
En støtte til familiecaféer
Projektet bygger videre på gode erfaringer fra Korshærens eksisterende familiegrupper og skal skabe et trygt frirum for forældre i Struer, der kæmper med sociale, økonomiske og psykiske udfordringer.
Indsatsen består af ugentlige familiecaféer, hvor 15 deltagere mødes til fællesskab, aktiviteter og samtaler. Her får forældrene mulighed for at dele erfaringer, finde støtte i hinanden og deltage i meningsfulde hverdagsaktiviteter.
Målet er at skabe et rum, hvor ingen føler sig alene og hvor man kan finde styrke til at håndtere livets udfordringer. Med projektet ønsker Korshæren at nå endnu flere familier i sårbare livssituationer - især dem, der har brug for støtte til at genetablere sociale relationer og finde veje ind i fællesskaber.
Fællesskab, aktiviteter og håb for fremtiden
Projektet bygger på Kirkens Korshærs Være-Gøre-Handle-metodik, der kombinerer fællesskab, aktivitet og motivation til forandring. I ”være”-delen får forældrene et trygt socialt rum, hvor de kan dele tanker og erfaringer uden at blive mødt med fordømmelse.
I ”gøre”-delen deltager familierne i forskellige aktiviteter - som gåture, kreative workshops, madlavning og små sundhedsfremmende kurser, hvor de kan opleve succes og fællesskab gennem konkrete handlinger.
Og i ”handle”-delen hjælper medarbejderne deltagerne videre mod nye mål og drømme, fx ved at bygge bro til arbejdsmarkedet, uddannelse eller sundhedstilbud.