Selvhjælpsgrupper for mennesker med autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Frivilligcenter Aarhus modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke mental trivsel blandt mennesker med autismespektrumforstyrrelse (ASF).

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Frivilligcenter Aarhus

CVR-nr: 16847070

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2026 - 2026

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

En støtte til mennesker med autisme

Mennesker med ASF oplever ofte udfordringer i sociale relationer og i mødet med uddannelse og arbejdsmarked. Det kan føre til ensomhed og begrænsede muligheder for at deltage i fællesskaber, hvilket påvirker den mentale trivsel.

Indsatsen skal derfor forebygge mistrivsel og modvirke isolation gennem deltagelse i selvhjælpsgrupper.

Med projektet får deltagerne adgang til trygge samtalefællesskaber, hvor de kan dele erfaringer og få støtte fra andre i samme situation. Målet er at styrke både trivsel og handlekraft i hverdagen.

 

Fællesskab og erfaringsudveksling 

Hver gruppe mødes 10 gange, hvor deltagerne arbejder med fælles udfordringer og får mulighed for at sætte ord på tanker, følelser og behov.

Grupperne ledes af uddannede frivillige gruppeledere, som sikrer trygge rammer og strukturerede forløb. Deltagerne inviteres først til en individuel forsamtale, så grupperne sammensættes bedst muligt.

Ambitionen er, at fællesskabet både reducerer oplevelsen af isolation og giver redskaber til at håndtere livet med ASF også efter projektets afslutning.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps