Neurodiversitet – en ledelseskompetence
Ansøger
LEDERNES KOMPETENCECENTER A/S
CVR-nr: 25132572Bevilling
DKK 199.764
Projektperiode
2025 - 2026
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
År
2025
Mere viden om neurodivergente medarbejdere
Flere ledere efterspørger viden og redskaber til at lede medarbejdere med neurodivergens, men området er fortsat præget af begrænset viden om både udfordringer og gode løsninger.
Forprojektet skal derfor afdække, hvilke spørgsmål, dilemmaer os situationer ledere møder i arbejdet med neurodivergente medarbejdere og samtidig undersøge, hvilke metoder og tilgange der allerede virker i praksis.
En vigtig del af arbejdet bliver også at skabe mere viden om de særlige vilkår, styrker og udfordringer, som neurodivergente ledere selv kan opleve i deres ledelsesrolle.
Analyse skal pege på fremtidens indsatser
Projektet gennemføres i to faser. Først indsamles og bearbejdes eksisterende viden gennem analyser af data fra blandt andet Lederne og HKI samt AI-understøttet desk research baseret på relevante rapporter og undersøgelser.
Derudover gennemføres otte interviews med nationale og internationale eksperter for at samle den nyeste viden på området. I anden fase analyseres resultaterne, og eventuelle videnshuller identificeres.
Målet at skabe et nuanceret billede af, hvad de skal til for at styrke ledelse af neurodivergente medarbejdere samt udarbejde anbefalinger til et større projekt, der blandt andet skal klæde ledere bedre på til at understøtte neurodivergente medarbejderes kompetencer og tilbyde målrettet rådgivning til neurodivergente ledere. Indsigterne fra forprojektet skal danne grundlag for et kommende hovedprojekt med større rækkevidde.