Mit liv som Håndværker
Ansøger
BOLIGFORENINGEN 6-12-1942
Bevilling
DKK 222.700
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2024
Fokus på psykologisk tryghed og samarbejde
Håndværkerafdelingen i Boligforeningen B42, er på få år vokset fra fem til 30 medarbejdere, hvilket har resulteret i nye arbejdstilgange, øgede standardisering og et større fokus på samarbejde.
Disse ændringer har skabt skepsis hos flere af håndværkene og præget afdelingen med psykologisk utryghed og dårligt samarbejde.
Boligforeningen B42 igangsætter derfor et nyt projekt, støttet af Velliv Foreningen, som skal adressere og mindske denne skepsis og skabe en bedre arbejdskultur med mere psykologisk tryghed og bedre rammer for godt samarbejde for hele arbejdspladsen.
Undervisning og coaching skal sikre varige forandringer
Indsatsen starter med en række interviews med ledere og medarbejdere for at måle den nuværende kultur og trivsel. Baseret på disse data vil der blive afholdt fem vidensdage med undervisning og gruppesparring inden for temaerne psykologisk tryghed, kommunikation, samarbejde og forandring.
Undervejs vil der blive iværksat prøvehandlinger, hvor deltagerne kan afprøve de nye metoder i deres daglige arbejdsopgaver. Disse handlinger skal sikre, at det lærte forankres i praksis, og at skepsissen i håndværkerafdelingen mindskes.
Indsatsen strækker sig fra oktober 2024 til august 2025 og involverer alle 30 håndværkere og otte ledere fra boligforeningen. Det forventes, at boligforeningen efterfølgende vil have en mere sammenhængende og samarbejdsorienteret kultur. Projektet afsluttes med en fælles dag for hele B42, hvor resultaterne og erfaringerne fra indsatsen bliver præsenteret.