Luft under vingerne - en oplevelsesdag i træerne for voksne handicappede og kørestolsbrugere.
Ansøger
Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter
CVR-nr: 25527305Bevilling
DKK 55.000
Projektperiode
2026 - 2026
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2025
Oplevelsesdag skal skabe glæde og fællesskab
Op til 40 deltagere inviteres med til et sanseligt og inkluderende udendørs arrangement, hvor oplevelser og fællesskab er i centrum.
Her får deltagerne mulighed for at prøve aktiviteter, som ellers kan være svære at få adgang til i hverdagen.
Formålet er at give deltagerne en dag med positive oplevelser, hvor grin, mod og fælles minder står i fokus. Indsatsen skal bidrage til øget livsglæde og følelsen af at høre til i et fællesskab.
Sanselige aktiviteter og faglig støtte
Oplevelsesdagen byder blandt andet på svævebane, kæmpegynge og bueskydning, som alle er tilrettelagt med særlig hensyntagen til deltagernes behov.
Aktiviteterne faciliteres af specialister i friluftsliv i tæt samarbejde med centerets terapeuter. Den faglige støtte sikrer, at alle deltagere kan være med på egne præmisser og udfordre sig selv i et trygt miljø.
Erfaringer fra lignende aktiviteter viser, at sådanne oplevelser kan give ny energi og styrke deltagernes mentale trivsel.