Inklusionsprojekt for borgere i udsatte livspositioner i Aarhus med boksning som social løftestang

RECOVERY BULLS Danmark modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal give udsatte borgere et nyt frirum gennem et lukket boksehold, hvor fysisk aktivitet, fællesskab og tryghed går hånd i hånd.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

RECOVERY BULLS Danmark

CVR-nr: 37803049

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2025 - 2026

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Boksning for udsatte borgere

I samarbejde med Comeback Aarhus starter RECOVERY BULLS et projekt rettet mod mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet eller kæmper med sociale, psykiske eller personlige udfordringer.

Projektet består af et lukket boksehold for deltagerne. Holdet mødes hver fredag til træning under ledelse af en erfaren bokseinstruktør, som både fokuserer på teknik og personlig udvikling.

Efter træningen samles deltagerne til fællesspisning og socialt samvær, der skal styrke relationerne og skabe et stabilt netværk omkring den enkelte.

Frivillige skal støtte overgangen til foreningslivet

Som en central del af projektet uddannes en række frivillige til at støtte deltagerne både i og uden for boksetræningen. Gennem workshops ledet af en ekspert får de frivillige redskaber til at motivere og hjælpe deltagerne.

Denne kobling mellem frivillighed, idræt og socialt arbejde skal sikre, at deltagerne ikke står alene, når de bevæger sig videre ud i nye fællesskaber og foreningslivet.

Målet er at skabe et trygt og inkluderende fællesskab, hvor deltagerne får mulighed for at opleve succes, styrke deres mentale trivsel. I alt forventes omkring 100 personer at deltage i projektet i løbet af perioden.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps