God feedback kultur i CARE Danmark

CARE DANMARK, fonden for frivillig U-landsbistand, modtager en bevilling på 139.335 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal styrke medarbejdernes evne til at give og modtage konstruktiv feedback for
at lære af fejl og optimere virksomhedens projekter.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

CARE DANMARK FONDEN FOR FRIVILLIG U-LANDSBISTAND

CVR-nr: 12921047

Bevilling

DKK 139.335

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Fortsætte det gode arbejde

CARE Danmark er en fond, der arbejder for at forbedre livet for fattige og udsatte mennesker og deres familier. Internt har fonden har det seneste år arbejdet med at øge niveauet af psykologisktryghed blandt medarbejderne og har haft stor succes med det. En medarbejdertrivselsundersøgelse fra oktober 2024 viser tydeligt, at arbejdsmiljøet er blevet styrket.

Medarbejdere oplever i højere grad, at de kan dele idéer og udfordringer uden frygt for negative konsekvenser. Det skaber grobund for et mere åbent og innovativt arbejdsklima, hvor trivsel og samarbejde går hånd i hånd.

Nu ønsker CARE Danmark, at fortsætte det gode arbejde ved at arbejde med at udvikle feedback kulturen i virksomheden. Dette vil de gøre gennem det nye projekt, støttet af Velliv Foreningen. I projektet deltager 47 medarbejdere og 6 ledere i en kombination af teori, praktiske øvelser og træning i hverdagen.

Fokus på feedbackkultur

Projektet er bygget op omkring et undervisningsforløb med workshops. De første to workshops samler hele organisationen om fundamentet og praksis for god feedback, mens den tredje målrettes ledergruppen. Ledere skal rustes til at være rollemodeller og ambassadører for en sund feedbackkultur, så indsatsen forankres på tværs af organisationen.

Hver workshop samler omkring 25 deltagere og giver mulighed for at omsætte teori til praksis gennem øvelser og eksempler fra hverdagen. Undervejs bliver deltagerne introduceret til både de tre typer af feedback: Anerkendende, Udviklende og Evaluerende og får konkrete metoder til at give og modtage den på en konstruktiv måde. 

Målet med projektet er at skabe en kultur, hvor alle trygt kan italesætte behov og bede om den feedback, de har brug for og hvor CARE som organisation kontinuerligt udvikler sig.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps