Frivilligseminar 2025

CSM ØST Center for Seksuelt Misbrugte modtager en bevilling på 59.950 kr. fra Velliv Foreningen til et endagsseminar, der skal styrke frivillige i deres arbejde med voksne, der lever med senfølger efter seksuelle overgreb.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

CSM ØST Center for Seksuelt Misbrugte

CVR-nr: 34748993

Bevilling

DKK 59.950

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2025

Mere støtte til senfølgeramte og deres pårørende

Frivilligseminaret afholdes den 8. november 2025 i Odense og samler omkring 60 af centerets frivillige til en dag med fokus på årets tema: pårørende.

Pårørende spiller ofte en central rolle i den senfølgeramtes helingsproces efter seksuelle overgreb, men kan samtidig selv være sårbare og påvirkede af oplevelserne og kan i værste fald udvikle en sekundær traumatisering.

Formålet med årets seminar er derfor at kvalificere og motivere CSM’s frivillige til endnu bedre at kunne støtte både de senfølgeramte og deres nærmeste. 

Ny viden og fællesskab i frivilligindsatsen

Seminaret vil være et rum for faglig og social forankring. På dagen mødes frivillige fra hele landet for at dele erfaringer, udvikle nye aktiviteter og blive inspireret af ekspertoplæg og personlige fortællinger.

Samtidig skal seminaret styrke det interne fællesskab blandt de frivillige - et fællesskab, der i sig selv er afgørende for at skabe trygge, bæredygtige og meningsfulde rammer for dem, der hver dag gør en forskel for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.

Målet med frivilligseminaret er at sikre, at de frivillige fortsat arbejder ud fra den nyeste viden og bedste praksis, og at de føler sig rustet til at håndtere de komplekse udfordringer, som følger med målgruppen og deres pårørende.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps