Forebyggende indsats for pårørende på arbejdspladsen

HMW Sundhed og Kommunikation modtager en bevilling på 1.314.000 kr. til et projekt, der sigter mod at ruste HR og ledere med viden og konkrete værktøjer til at forebygge stress, depression og andre mentale udfordringer blandt medarbejdere, der står over for belastninger i forbindelse med syge familiemedlemmer.

Velliv_Analyse og kampagne.png

Ansøger

HMW Sundhed og kommunikation

Bevilling

DKK 1.314.000

Projektperiode

2023 - 2025

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Analyse og kampagne

År

2023

Sunde rammer for pårørende 

Over 20 % af Danmarks befolkning, der er erhvervsaktive og samtidig pårørende til en psykisk eller fysisk syg familiemedlem, er i risiko for at opleve stress, angst eller andre mentale sundhedsproblemer. Dette skyldes de arbejdsmæssige, logistiske, sociale og psykiske belastninger, der opstår som følge af deres dobbeltrolle som både 'informal caregiver' og ansat på en arbejdsplads.

Projektets formål er derfor at give HR og ledere de nødvendige redskaber til at skabe sunde rammer, der forebygger stress og mentale udfordringer blandt medarbejderne.

Ved at tilbyde viden og værktøjer kan ledere og HR forbedre sig i at holde øje med medarbejdernes situation, forstå deres behov, være rustede til at håndtere vanskelige samtaler og give den nødvendige støtte samt tilpasning i arbejde og opgaver. Dette sigter mod at forhindre udviklingen af alvorlige mentale sundhedsudfordringer, der potentielt kan føre til sygemeldinger.

Øget opmærksomhed på pårørendes situation

Projektet inkluderer en nøje udarbejdet strategi og aktiviteter som udvikling af dialogpakker, kampagnewebsite og nyhedsbrev, samt oprettelse af et interessenetværk rettet mod ledere. Effektmålinger vil også blive gennemført for at evaluere kampagnens succes og indvirkning.

Formålet er desuden på samfundsplan at øge opmærksomheden på pårørendes situation på arbejdspladserne. Dette vil bidrage til at styrke virksomhedernes fokus på, at en trivselspolitik og konkrete kompetencer hos ledere og HR er en fordel både for den enkelte medarbejder og virksomheden som helhed.

Projektet strækker sig over en periode fra oktober 2023 til ultimo januar 2025.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps