Feed-kulturen i Huset Venture – trivsel og mental sundhed gennem feedback/feedforward i ledelse

Ansøger
Huset Venture Midtjylland
CVR-nr: 24992330Bevilling
DKK 192.900
Projektperiode
2025 - 2025
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2025
Styrke samarbejdet og mindske stress i ledergruppe
Huset Venture Midtjylland er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder meningsfulde arbejds- og udviklingsmuligheder til mennesker med nedsat arbejdsevne. Virksomheden har erfaret at samarbejdet i ledelsen på tværs af deres fire lokationer ikke fungerer optimalt, hvilket skaber ensomhed, stress og lavere motivation og effektivitet.
Mange ledere har nedsat arbejdsevne, hvilket gør det vanskeligt at afholde fysiske møder og opretholde kontinuerlig dialog. Samtidig står lederne i et dilemma mellem at tage hensyn til den enkelte medarbejders udfordringer og samtidig sikre virksomhedens drift og overholdelse af deadlines, hvilket kræver stærke, refleksive og relationelt bevidste ledere.
Projektet løber fra juni 2025 til december 2026 og har 25 ledere og 4 medarbejdere som primær målgruppe. Målet er at reducere ensomhed og stress hos ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter gennem psykologisk tryghed og bedre dialog.
Workshops og coaching skal skabe psykologisk tryghed
Projektet bygger på organisationsforsker Edgar Scheins tanker om, at kultur formes af ledernes handlinger og dialoger, og at læring kræver psykologisk tryghed. Derfor udvikles der aktiviteter, der styrker både relationer og samarbejdsevner i ledelsen.
Der gennemføres tre centrale initiativer som udgør projektets kerne: en workshop om psykologisk tryghed, tillid og aktiv lytning; en workshop om at udvikle en feedback- og feedforward-kultur, hvor teams ses som læringsfællesskaber; samt løbende individuel coaching af ledere.
Med disse tiltag ønsker Huset Venture at nedbringe følelsen af stress og ensomhed i ledergruppen, styrke samarbejdet og skabe en kultur, hvor udfordringer kan tales åbent om og vendes til nye løsninger. På den måde skal projektet bidrage til højere trivsel og større robusthed i hele organisationen.