Fællesskabet Glad - finder vej til dig!
Ansøger
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Bevilling
DKK 53.000
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Udvidelse gennem PR
I det frivilligdrevne fællesskab, Fællesskabet Glad, drives en række aftenåbne klubber, kurser i weekenderne og ophold på højskoler i sommer- og vinterferien. Fællesskabet er for unge og voksne med udviklingshæmning, som ofte oplever øget følelse af ensomhed og social isolation på disse tidspunkter.
Fællesskabet Glad udfordres dog af, at målgruppen ofte kræver individuel information om aktiviteterne. Dette betyder, at annoncering på sociale medier eller via mail ikke altid når målgruppen. Derudover har mange behov for en 'nøgleperson', der kan hjælpe dem med tilmelding, forklaring, motivation osv., når de skal deltage i diverse aktiviteter.
Projektet består derfor af at foretage en mere målrettet og tilgængelig PR-indsats, hvor man når ud til målgruppen.
En personlig tilgang
Organisationen vil aktivt opsøge relevante aktører, herunder bosteder, opgangsfællesskaber og forældre-pårørende-grupper i Aarhus og omegn. Ved at distribuere visuel kommunikation, der appellerer til målgruppen, ønsker man at gøre fællesskabet og dets aktiviteter mere håndgribelige.
Dette involverer at transportere sig på en ladcykel, der er udsmykket med organisationens logo, mens den er fyldt med informationsflyers og videomateriale. Dette personlige møde vil ikke kun øge synligheden af projektet, men det vil også tillade direkte interaktion med potentielle deltagere og deres netværk.
Det forventes at 100 personer vil få glæde af indsatsen, som afvikles i løbet af hele 2024.